5.1 Anvendelsesbegrænsninger
ved særlige anhugningstyper
Der findes anhugningstyper, der er almindelige, hvor
bæreevnen dog skal begrænses:
Anhugningstype snøret (snøremetode)
I dette tilfælde bliver en anhugningskædens kædestrenge
ført igennem eller under en last og anhugningsdelen
(f.eks. krog eller ring) hænges i kæden. Denne anhug-
ningstype kan bruges, hvis der ikke findes nogen egnede
anhugningspunkter og har den yderligere fordel, at an-
hugningskæden snører lasten sammen (se Fig. 5.1.1–
5.1.5). Ved snøremetoden udgør bæreevnen (WLL), som
angivet i bæreevnetabellen, 80 % af bæreevne iht. hænge-
mærket.
Anhugningstype dobbelt snøret
Denne metode giver en højere sikkerhed ved løse bund-
ter på grund af en ekstra omslyngning af lasten (se Fig.
5.1.3 og 5.1.5). Ved brug af den dobbelte snøremetode
er bæreevnen (WLL) ligeledes begrænset til 80 % af
bæreevnen iht. hængemærket. Hvis der bruges to
kædestrenge ved den enkelte eller dobbelte snøremeto-
de, skal man være opmærksom på, at:
• der skal snøres ens, hvis der ikke skal virke noget
drejningsmoment på lasten
• der skal snøres ens, hvis lasten ikke skal rulle væk
ved første løft (se Fig. 5.1.4 og 5.1.5)
VIGTIGT: Der må ikke snøres med mere end
to kædestrenge, da lasten ellers ikke bliver
fordelt ens på kædestrengene.
Fig. 5.1.1: Anhugningskæde ved snøremetode
Fig. 5.1.2: Ens enkelt snøring
Fig. 5.1.4: Uens enkelt snøring
Anhugningstype dobbelt omslynget
Anhugningstypen dobbelt omslynget giver højere sikker-
hed ved løse bundter via en ekstra omslyngning af lasten.
Særlig opmærksomhed ved denne anhugningstype
kræver bestemmelsen om ophængs bæreevne. Således
bevares f.eks. bæreevnen af et enstrenget ophæng, hvis
krogen efter omslyngningen hænges i ophængningsrin-
gen. Bliver ringen ved en enstrenget ringkæde derimod
hængt i krankrogen efter omslyngningen, så resulterer
dette i bæreevnen fra et tostrenget ophæng.
Fig. 5.1.6: dobbelt omslynget
Kædeslynger 12/2021 / Der tages forbehold for ændringer!
Fig. 5.1.3: Ens dobbelt snøring
Fig. 5.1.5: Uens dobbelt snøring
Fig. 5.1.7: dobbelt omslynget
9