SAR
Europæiske Union – RTTE
DENNE PANASONIC-TELEFON (MODEL EB-X300) OPFYLDER EU-KRAVENE
TIL RADIOBØLGEEKSPONERING.
Din mobiltelefon er en radiosender og -modtager. Den er udviklet og fremstillet, så
den ikke overstiger grænseværdierne for RF-eksponering (radiofrekvens) som
anbefalet af Rådet for Den Europæiske Union. Disse grænseværdier er en del af
et sæt omfattende retningslinier og fastlægger tilladte niveauer af RF-energi for
befolkningen. Retningslinierne er udviklet af uafhængige videnskabelige
organisationer gennem periodisk og omhyggelig vurdering af videnskabelige
undersøgelser. Grænseværdierne er fastsat med en stor sikkerhedsmargin, der
har til hensigt at sikre alle personers sikkerhed uanset alder og helbred.
Til eksponeringsstandarden for mobiltelefoner anvendes en måleenhed kaldet
SAR (Specific Absorption Rate). SAR-grænseværdien, der anbefales af Rådet
for Den Europæiske Union, er 2,0 W/kg*. SAR-tester er blevet udført med
standardbetjeningspositioner, hvor telefonen har transmitteret ved dens højeste
godkendte effektniveau i alle testede frekvensbånd. Selvom SAR fastsættes for
det højest godkendte effektniveau, kan telefonens faktiske SAR-niveau være et
godt stykke under den maksimale værdi under brugen. Det skyldes, at telefonen
er udviklet til brug på flere effektniveauer, så der kun vælges det niveau, som er
nødvendigt for at nå netoperatøren. Som hovedregel gælder, at jo tættere man
befinder sig på basisstationsantennen, jo lavere er den afgivne effekt.
Før en telefonmodel må sælges til offentligheden, skal der foreligge bevis på, at
den opfylder det europæiske R&TTE-direktiv. Dette direktiv stiller som afgørende
krav, at brugerens og enhver anden persons helbred og sikkerhed beskyttes. SAR-
værdien for denne telefonmodel under testning ved brug ved øret med henblik på
opfyldelse af standarden var 0,863 W/kg. Selvom der kan være forskelle på SAR-
niveauerne for forskellige telefoner og i forskellige positioner, opfylder de alle EU-
kravene til RF-eksponering.
* SAR-grænseværdien for mobiltelefoner, der anvendes af offentligheden, er
2,0 watt/kilogram (W/kg) over gennemsnitligt ti gram væv. Grænseværdien er
fastsat med en stor sikkerhedsmargin, der har til hensigt at øge beskyttelsen af
SAR
8