Petzl EASYTOP STEEL Manual Del Usuario página 13

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 10
DK
Brugsanvisningen indeholder forklaringer på, hvordan udstyret anvendes korrekt.
Kun enkelte anvendelser og teknikker er beskrevet.
Advarselskiltene informerer dig om nogle potentielle risici, som er forbundet med
anvendelsen af udstyret, men det er umuligt at beskrive dem alle. Du kan finde
opdateringer og flere oplysninger på Petzl.com.
Du er selv ansvarlig for at tage højde for alle advarslerne og anvende udstyret
korrekt. En forkert anvendelse af udstyret kan forårsage yderligere risici. Kontakt
Petzl, hvis du er i tvivl eller har svært ved at forstå brugsanvisningen.
1. Anvendelsesområde
Ankersystem til klatrehaller.
EASYTOP STEEL / EASYTOP STAINLESS (316L):
Forbindelsesled til klatrerutetop.
Personligt værnemiddel (PV) anvendt til faldsikring.
EN 362: 2004 klasse A (forankring).
EN 12275: 2013 klasse A (anker).
EASYTOP WALL:
Anker til EASYTOP.
EN 795: 2012 type A (forankringsanordning med fastgørelseselementer til
fastgørelse til strukturen).
Miljøtilpasset:
EASYTOP STEEL / EASYTOP WALL: indendørs, klatrehaller.
EASYTOP STAINLESS: udendørs, miljø som ikke forårsager spændingskorrosion
(SCC).
Ved montering af et ankerpunkt på en klippe ved havet eller i et andet meget
korroderende miljø, forkortes ankerpunktets levetid betydeligt. Det anbefales at
anvende materialer, der er særligt modstandsdygtige overfor belastningskorrosion i
korroderende miljøer, således at installationens levetid er tilfredsstillende.
EASYTOP og EASYTOP WALL er egnet til anvendelse på en klatrevæg, som
overholder kravene i EN 12572: 2017.
Produktet må ikke overbelastes eller bruges til andre formål end det, produktet er
bestemt til.
Ansvar
ADVARSEL
De aktiviteter, som indebærer anvendelse af dette udstyr, er forbundet med
risici og er dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger, beslutninger og sikkerhed.
Før anvendelse af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktionerne i brugsanvisningen.
- Få specifik træning i korrekt anvendelse af udstyret.
- Blive bekendt med udstyret, dets ydeevne og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen forbundet med udstyret.
Manglende overholdelse af én eller flere af disse advarsler kan resultere i
alvorlige kvæstelser eller dødsfald.
Udstyret bør kun benyttes af kompetente og erfarne personer, eller under direkte
opsyn af en kompetent og erfaren person.
Du er ansvarlig for dine handlinger, beslutninger og sikkerhed, og du må påtage
dig ansvaret for konsekvenserne heraf. Du må ikke bruge udstyret, hvis du ikke er i
stand til at påtage dig dette ansvar, eller hvis du ikke forstår hele brugsanvisningen.
2. Fortegnelse over delene
(1) EASYTOP WALL, (2) Huller til fastgørelse på strukturen, (3) Monteringskrue
til EASYTOP, (4) Møtrik, (5) EASYTOP, (6) Hul til fastgørelse på forankringen, (7)
Hul til rebet, (8) Hovedlås, (9) Lås til automatisk lukning, (10) Kontrolpind, (11)
Beskyttelsesplade.
Hovedmaterialer:
EASYTOP STEEL og EASYTOP WALL: stål, polyamid.
EASYTOP STAINLESS (316L): rustfrit stål (316L), polyamid.
3. Kontrolpunkter
Kontrolpinden gør det muligt at kontrollere udstyrets slitage ved det hul, der er til
rebet.
Din sikkerhed afhænger af, at udstyret er fuldstændig funktionsdygtigt.
Petzl anbefaler, at udstyret efterses indgående af en kompetent person mindst én
gang hver 12. måned (i overensstemmelse med reglerne gældende i dit land og
din anvendelse af produktet). Advarsel: Afhængig af brugens omfang kan du være
nødt til at kontrollere dit personlige værnemiddel hyppigere. Fremgangsmåder
beskrevet på Petzl.com bør overholdes. Registrer resultaterne i logbogen for dit
personlige værnemiddel (PV): Udstyrstype, model, oplysninger om producenten,
serienummer eller individuelt nummer, dato for: fremstilling, køb, første anvendelse,
næste regelmæssige kontrolundersøgelser, fejl, bemærkninger, inspektørens navn
og underskrift.
Det anbefales, at datoen for næste kontrol skrives på produktet.
Før enhver anvendelse
Kontroller EASYTOP WALL anker, EASYTOP monteringskrue og møtrikken for
mærker, slitagespor, korrosion, deformationer og revner.
Kontroller EASYTOP forbindelsesled for revner, mærker, deformationer, korrosion,
slitage (på rammen, hængslet, låsene, rundt om fastgørelseshullet og hullet til rebet).
Kontroller, at låsene med automatisk lukning fungerer korrekt.
Under anvendelsen
Det er vigtigt, at produktets tilstand og forbindelser til andet udstyr fra
sikringssystemet kontrolleres regelmæssigt. Kontroller, at delene i udstyret sidder
rigtigt i forhold til hinanden.
4. Kompatibilitet
Kontroller, at produktet er foreneligt med det øvrige udstyr fra sikringssystemet
for den valgte aktivitet (forenelighed = de benyttede værnemidler fungerer godt
indbyrdes).
Det udstyr, som anvendes sammen med EASYTOP, skal opfylde de gældende
standarder i dit land (f.eks. EN 892 reb).
EASYTOP er kompatibel med EN 892 enkeltreb og med semi-statisk EN 1891 reb
med diameter fra 8,5 til 13 mm.
5. Montering og positionering af EASYTOP
EASYTOP forbindelsesled skal udelukkende monteres på rutens top.
Det skal placeres således, at rebet kan løbe frit og belaste forbindelsesleddet i
længderetningen uden belastninger over kanter og uden gnidninger på låsene.
Forbindelsesleddet må ikke belastes ved lås.
EASYTOP er kun sikkert, når det belastes i længderetningen og når låsen med
automatisk lukning er låst. At belaste EASYTOP på andre måder, f.eks. når den
belastes over en kant, er farligt og det kan begrænse brudstyrken.
EASYTOP kan monteres på EASYTOP WALL ankeret og på ethvert egnet anker.
Ankeret må ikke forhindre EASYTOP i at bevæge sig.
EASYTOP WALL anker skal fastmonteres på strukturen ved at bruge
monteringshullerne (12,5 mm i diameter).
Advarsel: ankerets brudstyrke afhænger af brudstyrke af
fastgørelseselementer til strukturen og monteringens udførelse (korrekt
fastspænding, placering, osv.).
Montering af EASYTOP på EASYTOP WALL ankeret: Anvend udelukkende de
medfølgende skrue og møtrik markeret EASYTOP.
Beskyttelsespladen kan anvendes til at beskytte væggens overflade mod gnidninger
fra forbindelsesleddet i bevægelse.
TECHNICAL NOTICE EASYTOP STEEL - EASYTOP STAINLESS - EASYTOP WALL
6. Åbning/lukning
- Rebets placering:
Skub låsene med rebet. Kontroller, at låsen med automatisk lukning går tilbage til
låseindstilling, når rebet er på plads.
- Hentning af rebet i topankret:
Husk at fjerne rebets knuder, før du trækker i rebet for at hente det.
7. Installering af fast reb
Særlig situation: Placering af fast reb til f.eks. rutesætning.
Installer rebet ved at placere knudens løkke i EASYTOP forbindelsesleddet.
Fjern rebet ved at trykke låsen med automatisk lukning ned med hånden, og tag
rebet uden at lade det løbe igennem forbindelsesleddet.
8. Supplerende oplysninger
Dette produkt er i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425 om personlige
værnemidler. EU-overensstemmelseserklæringen er tilgængelig på Petzl.com.
- I et faldsikringssystem kan forbindelsesleddets længde have betydning for
faldlængden.
- Udelukkende til brug for én enkelt person.
- Når ankerpunktet anvendes som en del af et faldsikringssystem, skal brugeren
være udstyret med midler til begrænsning af de maksimale dynamiske kræfter, som
påvirker brugeren under en faldsikring, til maksimum 6 kN.
- EASYTOP WALL anker er fastmonteret og må ikke udsættes for sænkning eller
flytning, mens det er i brug.
- Må ikke bruges som løfteanordning.
- Den maksimale belastning, som kan overføres af ankerpunktet til vægge, svarer
til ca. 12 kN.
- Du skal have de nødvendige redningsmidler til rådighed og hurtigt kunne gribe ind,
hvis der opstår vanskeligheder.
- Sikringssystemets ankerpunkt bør helst befinde sig over brugeren og skal være i
overensstemmelse med EN 795 (minimumsbrudstyrke på 12 kN).
- I et faldsikringssystem er det vigtigt at sikre sig, at der før enhver anvendelse er
tilstrækkeligt frirum under brugeren for at forhindre, at brugeren kolliderer med
jorden eller en forhindring i tilfælde af fald.
- Sørg altid for, at ankerpunktet er placeret korrekt for at begrænse risici og
faldlængde.
- En faldsikringssele er det eneste tilladte værnemiddel, som må bruges til at
opfange fald i et faldsikringssystem.
- Der kan opstå fare ved at bruge flere værnemidler, hvor det ene værnemiddels
sikkerhedsfunktion påvirker det andet værnemiddels sikkerhedsfunktion.
- ADVARSEL - FARE: Du skal sikre dig, at udstyret ikke gnider mod slidende
overflader eller skarpe kanter.
- Brugerne skal være erklæret raske og egnet til aktiviteter i højden. ADVARSEL:
At hænge bevidstløs i en sele kan medføre alvorlige fysiske skader eller i værste
tilfælde døden.
- Instruktionerne i brugsanvisningen for hvert udstyr, som supplerer produktet, skal
følges.
- Der skal vedlægges en brugsanvisning af produktet i det sprog der tales i det land,
hvor produktet anvendes.
- Kontroller, at mærkningerne på produktet er læselige.
Kassering af udstyr:
ADVARSEL: I særlige tilfælde kan du være nødsaget til at kassere produktet
efter kun én enkelt anvendelse, afhængig af produktets type og anvendelsen af
produktet, samt det miljø, hvori produktet anvendes (ætsende miljø, havmiljø), eller
som følge af skarpe kanter, ekstreme temperaturer, kemiske produkter, m.m.
Kassér øjeblikkeligt udstyr, hvis:
- Det har været udsat for et stort fald eller belastning.
- Resultaterne af inspektionen ikke er tilfredsstillende. Du er i tvivl om produktets
pålidelighed.
- Du ikke kender udstyrets tidligere anvendelser til fulde.
- Når udstyret vurderes som ikke længere anvendeligt (som følge af ændringer i
lovgivningen, standarder, teknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr, osv.).
Skaf dig af med kasseret udstyr for at undgå yderligere anvendelse.
Piktogrammer:
A. Levetid: ubegrænset - B. Mærkning - C. Tilladelige temperaturer - D.
Sædvanlige forholdsregler - E. Rensning - F. Tørring - G. Opbevaring/transport
- H. Vedligeholdelse - I. Ændringer/reparationer (skal udføres af Petzl undtagen
udskiftning af reservedele) - J. Spørgsmål/kontakt
3-års garanti
Imod alle defekter i materialer og fremstilling. Garantien dækker ikke: normal slitage,
oxidering, ændringer, udbedringer, forkert opbevaring, dårlig vedligeholdelse og
anvendelser, som produktet ikke er bestemt til.
Advarselsskilte
1. Situation med overhængende risiko, som kan føre til dødsfald eller alvorlige
kvæstelser. 2. Potentiel faresituation, som kan føre til mindre alvorlige kvæstelser. 3.
Vigtig information om produktets funktion og ydeevne. 4. Inkompatibelt.
Sporbarhed og mærkning
a. Opfylder kravene i PV-forordningen. Bemyndiget organ, som udfører
EU-typeafprøvning - b. Identifikationsnummer for det bemyndigede organ,
som kontrollerer produktionen af dette PV - c. Sporbarhed: datamatrix - d.
Udelukkende til en enkelt person - e. Individuelt nummer - f. Fremstillingsår - g.
Fremstillingsmåned - h. Batchnummer - i. Individuel reference - j. Standarder - k.
Læs brugsanvisningen grundigt - l. Modelreference - m. Styrke - n. Producentens
adresse
G0016000B (140920)
13

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Easytop stainless 316lEasytop wallM001da00

Tabla de contenido