Sektion II – Patientdetektion og compliance-måler
Compliance-måler
Kendall SCD™ 700-seriens kontrolenhed er udstyret med en funktion, der kaldes Compliance-måler, der kan anvendes
til at overvåge, hvor lang tid der administreres kompressionsbehandling enten i løbet af en vagt, en dag eller i løbet af
et helt hospitalsophold. Denne funktion kører i baggrunden, så den ikke afbryder den almindelige drift. Kontrollér, at
kontrolenheden er indstillet som beskrevet i sektion I, før compliance-måleren anvendes.
Tiden spores ved hjælp af et tæller/nævner-format. Nævneren (det nederste tal) viser den forløbne tid siden sidste
nulstilling af compliance-måleren. Den forløbne tid har en øvre grænse, der afspejler vagt-valget. Tælleren (det øverste tal)
er den faktiske behandlingstid over de sidste 8, 10, 12 eller 24 timer.
Hvis patientdetektionsfunktionen er aktiv, vil tælleren vise den tid, hvor der blev administreret behandling til
patienten i den forløbne tid, der er angivet i nævneren.
Hvis patientdetektionsfunktionen er deaktiveret, angiver tælleren patientbehandlingstiden som den tid, enheden
har været i drift i løbet af den forløbne tid, der er angivet i nævneren.
BEMÆRK: Patienten skal bære en ben- eller fodmanchet for, at den ordinerede kompressionsbehandling kan
administreres og yde den tilsigtede profylakse.
Compliance-målerens tid angives i timer og minutter.
Når kontrolenheden er slukket, eller den befinder sig i en fejltilstand, og derved afbryder normal drift, vil behandlingstiden
(tælleren) ikke stige, men den forløbne tid vil fortsat stige. Der kan ikke vises mere end 999 timer. Når kontrolenheden har
været slukket 40 dage i træk, vil compliance-måleren blive nulstillet. Compliance-målerens funktioner vises herunder:
Behandlingstid (øverste tal)
Forløbet tid
(nederste tal)
(TTT:MM)
Patientdetektion
Kendall SCD™ 700-seriens kontrolenhed med softwareversion 3.00.00 eller nyere har en funktion til automatisk detektion
af, om patienten har kompressionsmanchetterne på. Den kaldes patientdetektionsfunktionen og er beregnet som et
supplement til compliance-måleren. Compliance-tid, der er rapporteret korrekt, viser patientens faktiske behandlingstid.
Systemet kontrollerer med jævne mellemrum for tilstedeværelsen af en patient. Hvis systemet ikke kan detektere en
patient, viser kontrolenheden en meddelelse og afgiver en hørbar alarm.
Når Patient ikke detekteret-alarmen vises, vil kontrolenheden fortsat udføre kompressionscyklusserne. Patient ikke
detekteret-alarmen kræver dog afklaring.
Kendall SCD™ 700-serien
(TTT:MM)
A-knap
(vagt-vælger)
Vagtvalg
FIGUR 4 – COMPLIANCE-SKÆRM
FIGUR 5 – SKÆRMBILLEDER MED PATIENT IKKE DETEKTERET-ALARM (BENMANCHETTER)
Nulstillingsikon
Valg-
indikator
Højre pileknap
B-knap
(nulstillingsknap)
DA-8