All manuals and user guides at all-guides.com
Løftevest
Tak for du købte et Invacare® sejl.
Denne brugermanual skal læses og nøje overholdes, da garantien på produktet ellers vil
bortfalde. Sørg ligeledes for at tjekke sejlet ved modtagelse – hvis sejlet ikke lever op til dine
forventninger, kontakt Invacare® på tlf. 3690 0000.
Invacare® Løftevesten anvendes til personer med nedsat gangfunktion og/eller nedsat balance.
Løftevesten løfter rundt om overkroppen og placeres under armene. Løftevesten er særlig
anvendelig ved toiletbesøg og til at nedsætte risikoen for at hjælperen får belastningsskader.
Bemærk: Det er nødvendigt, at brugeren kan støtte på benene, og at fødderne har kontakt
med gulvet.
Invacare® Løftevesten løfter rundt om overkroppen og af og til under armene, hvorfor det er
nødvendigt, at brugeren kan støtte på benene og at fødderne har kontakt med gulvet.
Pålægning af sejl – siddende stilling i stol eller kørestol
Læn brugeren fremad i stolen og sørg for god støtte, så brugeren ikke falder ud af stolen eller
føler sig usikker.
Placer sejlet midt mellem kørestolen og brugerens ryg med åbningens top langs brugerens
rygsøjle.
Læn brugeren tilbage i stolen mod sejlet. Figur 1.
Før brugerens arme igennem vesten og fastgør denne rundt om brugerens mave ved hjælp af
det justerbare spænde. Figur 2.
Korrekt montering på løftebøjle eller –stropper
Monter vestens løkker i løftebøjlen eller –stropperne. (Hvis du er i tvivl om anvendelse af
Invacares sejl i forbindelse med andre leverandørers produkter, er du velkommen til at
kontakte os). Før brugeren liftes sørg for, at han/hun har begge fødder placeret på gulvet.
Hjælp brugeren til at læne sig forover før løftet. Sørg for at brugeren ikke løftes højere end at
begge fødder præcis har kontakt med gulvet. Hjælp brugeren til at læne sig en smule fremad
(følg hans/hendes naturlige bevægemønster) før løftet påbegyndes. Figur 3.
Når brugeren er løftet og står op, kan hans/hendes kropsholdning tilrettes ved at justere på
skulderstropperne. Figur 4.
4