Dansk
Epicomed
Formål
Epicomed er en albuebandage.
Produktet er udelukkende beregnet til
ortotisk behandling af albuen og kun ved
intakt hud.
Kære patient
Det glæder os, at du har besluttet dig for
en Epicomed albuebandage i en god
kvalitet fra medi, og takker for den tillid
du har vist os.
Husk på, før du tager den på første gang:
Brug fem minutter på brugsanvisningen.
Hvis du tager den rigtigt på, får du fuldt
udbytte af komforten plus af den
medicinske virkning – så du snart får det
bedre.
Anvendelsesområder
• Irritation af senerne (Epicondylitis
humeri), f. eks. tennisalbue
• Betændelsestilstande i leddet (gigt)
• Smertefuld slitage i leddet (slidgigt)
• Irritationstilstande i leddet
(f.eks. overbelastning, skader,
operationer) i forbindelse med
hævelser og blodansamlinger
Bivirkninger/kontraindikationer
Der er i øjeblikket ingen kendte
bivirkninger på hele kroppen. Dog kan
der ved for stramt pålagte hjælpemidler,
som f.eks. bandager, i enkelte tilfælde
forekomme lokale mærker på grund af
tryk eller indsnævring af blodkar eller
nerver. Derfor bør du i forbindelse med
følgende omstændigheder tale med den
behandlende læge før brugen.
• Sygdomme eller skader på de områder
på huden, hvor produktet skal
anvendes, især ved tegn på
betændelse (for stor opvarmning,
hævelse eller rødmen)
• Forstyrrelser i blodomløb og
følsomhed i armene (f.eks. ved
diabetes)
• Forstyrrelser af lymfeafløb – samt ikke
entydige hævelser af bløddele uden for
anvendelsesområdet
En kombination med andre produkter,
f.eks. armmanchet, skal først aftales
med den behandlende læge.
Sådan virker bandagen/tages
bandagen på
Epicomed giver i kraft af samspillet
mellem kompressivt strikmateriale og
de to indbyggede silikoneindlæg en
massageeffekt, som øger
blodgennemstrømningen, hvilket gør, at
hævelser og blodansamlinger forsvinder
hurtigere. Det giver lindring til
irritationer og smerter. Desuden kan
spændeselen indstilles individuelt efter
arbejdsmæssig eller sportslig
belastning; på denne måde nedsættes
en for stor belastning af muskulaturen
og senerne.
Den største virkning opnår bandager,
mens kroppen er aktiv. I princippet kan
man have bandagen på hele dagen.
Men kun, hvis man selv føler, at det er
behageligt. Det bør undgås at bøje
armen i lang tid, og ved længere
hvilepauser (f.eks. hvis man sover) bør
man tage bandagen af.
Hvis man føler stor smerte eller ubehag,
mens man har den på, skal man
omgående tage produktet af og
kontakte sin læge eller den forhandler,
som man har købt bandagen hos.