Generel Beskrivelse / Ibrugtagning - Migatronic FOCUS TIG 160 DC HP PFC Manual De Instrucciones

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 71
GENEREL BESKRIVELSE
FOCUS TIG 160 DC HP PFC er en enkelt-faset svejsemaskine,
som er baseret på inverter teknologi.
Blokdiagram FOCUS TIG 160 DC HP PFC
FOCUS TIG 160 DC HP PFC maskinen er hovedsageligt
konstrueret til TIG-svejsning og indeholder funktioner såsom:
-
variabel slope-down
-
variabel gasefterstrømning
-
Mulighed for 2-takt eller 4-takt
-
LIFTIG- eller HF-tænding
-
Strømindstilling fra TIG-brænder
-
Digitalt display
Maskinen er konstrueret til svejsning med beklædte elektroder
og er udstyret med Antifreeze.
Ved LIFTIG-tænding tændes TIG-lysbuen når der er skabt
kontakt mellem svejseemnet og wolframelektroden. Tasten
aktiveres, og lysbuen etableres ved at løfte elektroden fra
svejseemnet.
Ved HF-tænding etableres TIG-lysbuen uden kontakt.
En højfrekvens (HF) impuls aktiverer lysbuen, når tasten
aktiveres.
IBRUGTAGNING
Nettilslutning
Maskinen skal tilsluttes en netforsyning og beskyttelsesjord.
Efter montering af netstikket på netkablet (1) er maskinen klar til
brug. Maskinen er ikke leveret med et normalt dansk netstik med
jord, men med et almindeligt kendt Schuko-stik for 230V samt en
adapter. Dette skyldes at maskinen ikke må forsynes fra
almindelige boligstikkontakter, ligegyldigt om det er med eller
uden jord, idet maskinens mærkestrøm overstiger 13 A.
Netstikforbindelsen skal foretages af autoriseret og kvalificeret
personale. Tænd og sluk maskinen ved hjælp af afbryderen (2) på
bagsiden af maskinen.
Bortskaf produktet i overensstemmelse med gældende
regler og forskrifter. Mere information findes under
Politikker pa www.migatronic.com
Konfigurering
Hvis maskinen udstyres med svejsebrænder og svejsekabler, der
er underdimensioneret i forhold til svejsemaskinens
specifikationer f.eks. med hensyn til den tilladelige belastning,
påtager MIGATRONIC sig intet ansvar for beskadigelse af kabler,
slanger og eventuelle følgeskader.
Generatordrift
Denne svejsemaskine kan anvendes på alle forsyninger, som
afgiver sinusformet strøm og spænding, og som ikke overskrider
de tilladte spændingstolerancer, der er angivet i de tekniske data.
Motoriserede generatorer, som overholder ovenstående, kan
anvendes som forsyning. Spørg altid generatorleverandøren til
råds før du tilslutter din svejsemaskine.
MIGATRONIC anbefaler at anvende en generator, der har
elektronisk regulator og som kan levere mindst
1,5 x svejsemaskinens maksimale kVA forbrug.
Garantien bortfalder ved skader, som er opstået på grund af
forkert eller dårlig forsyning.
Vigtigt!
Når stelkabel og svejsebrænder tilsluttes
maskinen, er god elektrisk kontakt
nødvendig, for at undgå at stik og kabler
ødelægges.
Tilslutning af svejsekabler
Svejsekabel og returstrømkabel tilsluttes på forsiden af maskinen.
Vær opmærksom på, at dinsestikket skal drejes cirka en kvart
omgang, efter at kablet er stukket ind i bøsningen, da stikket
ellers kan blive beskadiget på grund af for stor kontaktmodstand.
Tilslutning af TIG-brænder sker altid i minus (-) udtaget (3), mens
returstrømkablet tilsluttes plus (+) udtaget (4).
Kontrolsignalerne fra TIG-brænderen overføres til maskinen via
det cirkulære 7-polede stik (5). Når stikket er samlet, sikres det
ved at dreje omløberen i retningen med uret.
Beklædte elektroder er på pakningen mærket med en polaritet.
Elektrodeholderen monteres på maskinens plus/minus udtag i
overensstemmelse med denne mærkning.
6

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido