Kontroller om svejseoverfladerne er plane og parallelle og at akserne flugter.
Er dette ikke tilfældet, gentages fræsningen. En aksial forskydning mellem emnerne må ikke
være større end 10% af vægtykkelsen og den maks. spalte mellem planfladerne ikke større end
0,5 mm (iht. DVS). Fjern evt. resterende spån i røret med et rent værktøj (f.eks. pensel).
OBS! De fræsede klargjorte overflader til svejsningen må ikke berøres med hænderne og
skal være fri for snavs af enhver art!
3.2.3
Svejsning
Risiko for klemninger! Hold afstand til maskinen når opspændingsværktøjerne og
rørene køres sammen. Stil dig ikke ind i maskinen!
Når emnernes ender igen føres sammen, aflæses emnebevægelsestrykket (slæbetrykket)
på hydraulikaggregatets manometer.
Som emnebevægelsestryk (slæbetryk) betegnes det minimale tryk, som er nødvendigt for at
bevæge emnet aksialt – afhængigt af længde og vægt. Denne værdi skal udregnes meget
præcist, hertil startes og slukkes der flere gange for maskinen og der finindstilles på
trykindstillingsventilen, indtil maskinen næsten stopper. Det udregnede slæbetryk tilføjes til
udlignings-, opvarme- og sammenføjningstrykket.
Varmespejlet sættes ind i basismaskinen mellem de to emner sørg også for at at
varmepladens støtter sidder i indsnittene på aftræksanordningerne.
Kør maskinen sammen, indstil og fasthold til det nødvendige udligningstryk plus
slæbetrykket.
Så snart den ønskede vulstbredde er nået på hele omfanget på rørene, reduceres trykket
idet aflastningsventilen langsomt åbnes.
Indstil trykket således, at emnefladerne føres jævnt sammen så trykløst som muligt mod
varmespejlet (opvarmning).
Luk herefter igen for aflastningsventilen. I den forbindelse skal det sikres, at emnefladerne
ikke føres væk fra varmespejlet.
Når opvarmningstiden er udløbet, køres emnerne igen fra hinanden, varmespejlet tages
væk og emnerne føres igen sammen. Trykket forhøjes nu så lineært som muligt til det
pågældende sammenføjningstryk og holdes under hele afkølingstiden.
Kontroller regelmæssigt trykket og pump efter, hvis det er nødvendigt. Ved
uforholdsmæssigt tryktab skal man få hydrauliksystemet efterset.
NB: Hold betjeningsarmen trykket inde under de første 20 til 100 sekunder og slip den
derefter (i midterposition).
Sæt varmespejlet tilbage i indstillingskassen.
Når afkølingen er afsluttet, reduceres trykket helt ved at åbne aflastningsventilen, de
sammensvejsede emner spændes ned og tages ud.
Kør basismaskinen fra hinanden, opret en protokol. Maskinen er nu klar til næste svejsning.
Alle svejseparametrene findes i de vedlagte svejsetabeller.
3.2.4
Standsning
Sluk for varmespejlet.
Lad varmespejlet køle af og opbevar det sådan at materialer, som står ved siden af
ikke kan blive antændt!
Træk stikket på fræseren, varmespejlet og hydraulikaggregatet ud af stikdåsen og rul kablet
op.
Hydraulikaggregatet må kun transporteres og stilles vandret. Hvis det holdes skråt,
løber der olie ud af påfyldnings- og udluftningsstudsen med målepind!
Løsn hydraulikslangerne og rul dem op.
DANSK
85