OBS: Hvis der opstår utæthed omkring masken, eller hvis indblæsningen er vanskelig,
skyldes dette normalt forkert placering ved løft af hagen eller utilstrækkelig
hyperekstension af hovedet.
For at overholde det hygiejniske systems krav og for at opnå korrekt tætning og nøjagtig
måling af resultater skal der altid anvendes en hovedpose.
Eleverne må kun anvende deres eget ansigtsstykke og hovedpose under øvelsen.
4.2. Overvågningsinstrument ②
Overvågningsinstrumentet trækkes ud ved at trykke på låsen (2.1) og lade instrumentet
glide ud.
Resultaterne på overvågningsinstrumentet kan aflæses fra to sider. Ved at aktivere
dækpladen på den side, der vender ud mod eleven, kan instrumentvisningerne skjules for
eleverne i en test i kardiopulmonal genoplivning (2.2), mens instruktøren på den
modsatte side kan se, hvor effektiv genoplivningen er.
Overvågningsinstrumentet består af to dele. I venstre side registreres ventilation,
herunder indåndingsvolumen (2.3), og her angives også inflation af maven (2.4). I højre
side af instrumentet registreres brystkompression, herunder kompressionsdybden i
millimeter (2.5), og her angives også forkert håndplacering (2.6).
Måleinstrumenterne for indblæsningsvolumen og kompressionsdybde er konstrueret
således, at de viser korrekt volumen og brystkompression med grøn farve og målinger,
der registreres til at ligge uden for det korrekte område, med rød farve. Hvis displayet viser
grøn og rød, ligger målingerne på grænsen af det korrekte område.
Instrumentet registrerer inflation af maven (2.4) og forkert håndplacering (2.6) ved at skifte
fra sort til rød farvevisning.
Værdierne på overvågningsinstrumentets skalaplader er i overensstemmelse med de
gældende retningslinjer for genoplivning. Det er muligt at bestille instrumentplader med
andre anbefalinger eller retningslinjer.
4.2.1. USB-tilslutning (kun AmbuMan W) ②
Manikinen sluttes til en computer vha. USB-stikket (2.7), som befinder sig på venstre side
af overvågningsinstrumentet. Den orange lysdiode (2.8) lyser, når USB-forbindelsen er
etableret.
4.2.2. Tænd/sluk-knap (kun AmbuMan W) ②
Tryk på tænd/sluk-knappen (2.9) på højre side af overvågningsinstrumentet for at tænde
manikinen og anvende softwaren til brug ved genoplivning (CPR-software). Den grønne
lysdiode (2.10) blinker under opstart af systemet og lyser konstant, når systemet er helt
klar til brug.
27