DK
Brugsanvisningen indeholder forklaringer på, hvordan udstyret anvendes korrekt.
Kun enkelte anvendelser og teknikker er beskrevet.
Advarselskiltene informerer dig om nogle potentielle risici, som er forbundet med
anvendelsen af udstyret, men det er umuligt at beskrive dem alle. Du kan finde
opdateringer og flere oplysninger på Petzl.com.
Du er selv ansvarlig for at tage højde for alle advarslerne og anvende udstyret
korrekt. En forkert anvendelse af udstyret kan forårsage yderligere risici. Kontakt
Petzl, hvis du er i tvivl eller har svært ved at forstå brugsanvisningen.
1. Anvendelsesområde
Personligt værnemiddel (PV).
Sele til erhvervsklatring med låseligt mavefastgørelsespunkt og integreret CROLL L
rebklemme. Nominel maksimal belastning: 140 kg.
Produktet må ikke overbelastes eller bruges til andre formål end det, produktet er
bestemt til.
Ansvar
ADVARSEL
De aktiviteter, som indebærer anvendelse af dette udstyr, er forbundet med
risici og er dermed farlige.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger, beslutninger og sikkerhed.
Før anvendelse af dette udstyr, skal du:
- Læse og forstå alle instruktionerne i brugsanvisningen.
- Få specifik træning i korrekt anvendelse af udstyret.
- Blive bekendt med udstyret, dets ydeevne og begrænsninger.
- Forstå og acceptere risikoen forbundet med udstyret.
Manglende overholdelse af én eller flere af disse advarsler kan resultere i
alvorlige kvæstelser eller dødsfald.
Udstyret bør kun benyttes af kompetente og erfarne personer, eller under direkte
opsyn af en kompetent og erfaren person.
Du er ansvarlig for dine handlinger, beslutninger og sikkerhed, og du må påtage
dig ansvaret for konsekvenserne heraf. Du må ikke bruge udstyret, hvis du ikke er i
stand til at påtage dig dette ansvar, eller hvis du ikke forstår hele brugsanvisningen.
2. Fortegnelse over delene
Brystsele:
(1) Rygfastgørelsespunkt, (2) Justerbart spænde til ryggens fastgørelsespunkt,
(3) Justerbare spænder (foran) til skulderstropper, (4) Brystfastgørelsespunkt,
(5) CROLL L rebklemme, (6) Låsekam, (7) Sikkerhedsstopper, (8) Elastiske
stroppeholdere, (9) Velcroholder for ASAP'SORBER.
Siddesele:
(10) Låseligt mavefastgørelsespunkt, (10a) Aksel, (10b) Lille D-ring af
metal, (10c), Stor D-ring af metal, (10d) Sædets fastgørelsespunkt, (10e)
Nøgle, (11) Bælteremme, (12) Benløkker, (13) Sidefastgørelsespunkter, (14)
Rygfastgørelsespunkt til fastspænding, (15) DoubleBack PLUS justerbare spænder
til benløkker, (15 bis) FAST LT automatiske spænder til benløkker, (16) Udstyrsholder,
(17) Holdere til TOOLBAG værktøjspose, (18) DoubleBack justerbare spænder til
forbindelsesstropper mellem benløkker og hoftebælte, (19) Holdere til CARITOOL.
Hovedmaterialer:
- Remme og stropper: polyester; justerbare spænder: stål;
mavefastgørelsespunkter: aluminiumslegering og rustfrit stål.
- CROLL L: ramme: aluminiumslegering; låsekam: forkromet stål.
3. Kontrolpunkter
Din sikkerhed afhænger af, at udstyret er fuldstændig funktionsdygtigt.
Petzl anbefaler, at udstyret efterses indgående af en kompetent person mindst én
gang hver 12. måned (i overensstemmelse med reglerne gældende i dit land og din
anvendelse af produktet). Fremgangsmåder beskrevet på Petzl.com bør overholdes.
Registrer resultaterne i logbogen for dit personlige værnemiddel (PV): Udstyrstype,
model, oplysninger om producenten, serienummer eller individuelt nummer, dato
for: fremstilling, køb, første anvendelse, næste regelmæssige kontrolundersøgelser,
fejl, bemærkninger, inspektørens navn og underskrift.
Før enhver anvendelse
Sele
Kontroller remme og stropper ved fastgørelsespunkterne, de justerbare spænder og
ved sikkerhedssyningerne. Vær særlig opmærksom på ødelagte eller løse tråde.
Hold øje med revner, slitage og skader, som skyldes brug af udstyret, varme
og kemikalier, m.m. Kontroller, at DoubleBack, DoubleBack PLUS og FAST LT
spænderne fungerer korrekt.
Låseligt mavefastgørelsespunkt
Kontroller produktet for revner, deformationer, mærker, korrosion, osv. Kontroller, at
skruerne er til stede og stramme.
CROLL L
Kontroller produktet for revner, deformationer, mærker, korrosion, osv.
Kontroller produktets ramme, huller, låsekam, sikkerhedsstopper, fjedre og
låsekammens aksel.
Kontroller, at låsekammen kan bevæge sig frit, og at fjederen fungerer effektivt.
Kontroller, at låsekammen er fri for snavs.
Under anvendelsen
Kontroller regelmæssigt, at spænderne er spændt korrekt. Det er vigtigt, at
produktets tilstand og forbindelser til andet udstyr fra sikringssystemet kontrolleres
regelmæssigt. Kontroller, at delene i udstyret sidder rigtigt i forhold til hinanden.
4. Kompatibilitet
Kontroller, at produktet er foreneligt med det øvrige udstyr fra sikringssystemet
for den valgte aktivitet (forenelighed = de benyttede værnemidler fungerer godt
indbyrdes).
Det udstyr, som anvendes sammen med selen, skal opfylde de gældende
standarder i dit land (f.eks. EN 362 forbindelsesled).
Advarsel: Kontroller, at dine karabiner er forenelige med sidefastgørelsespunkterne.
Der er risiko for inkompatibilitet, hvad angår form og positionsbelastning (f.eks.:
bred ring, osv.).
Advarsel: Sikkerhedsliner med syet øje og plastbeskyttelse er inkompatible med
akslen til det låselige mavefastgørelsespunkt.
5. Sådan sættes selen på
- De overskydende remme og stropper skal føres korrekt tilbage under de elastiske
stroppeholdere.
- Vær opmærksom på fremmede elementer, som kan forhindre FAST LT
automatiske spændernes funktion (småsten, sand, tøj, osv.). Kontroller, at de er låst
korrekt (se tegninger).
Låseligt mavefastgørelsespunkt
På dette fastgørelsespunkt er det muligt at fastgøre mere udstyr: en sikkerhedsline
af tekstil uden plastbeskyttelse og et PODIUM sæde på akslen, en CROLL L
rebklemme på den lille D-ring samt en nedfiringsbremse på den store D-ring.
Begge skruer skal være til stede og begge skal været godt strammet.
Følg monterings- og afmonteringsvejledninger nøje: Se indikatorpilene. Det er ikke
nødvendigt at fjerne skruen helt for at frigøre akslen. Kontakt Petzl's kundeservice,
hvis du taber en skrue.
Førstegangsjustering af ryggens fastgørelsespunkt
Justér placeringen af ryggens fastgørelsespunkt, således at det passer til din
kropsbygning: Det skal ligge mellem skulderbladene.
Advarsel: Det er vigtigt at justere forbindelsesstropper mellem benløkker og
hoftebælte bagpå, når du anvender ryggens fastgørelsespunkt.
Justering og siddetest
Siddeselen skal tilpasses, så den sidder tæt, for at mindske risikoen for kvæstelser
ved fald.
Du skal bevæge dig og sidde i selen fra hvert forankringspunkt med udstyr, for at
kontrollere at selen er korrekt tilpasset til den enkelte bruger, så den giver optimal
komfort ved den pågældende anvendelsesform.
TECHNICAL NOTICE ASTRO
6. Sele til faldsikring
EN 361: 2002
Helkropssele udviklet til faldsikring og til komponent i personligt faldsikringssystem i
overensstemmelse med EN 363 (faldsikringssystemer).
6A. Brystfastgørelsespunkt
6B. Rygfastgørelsespunkt
Disse fastgørelsespunkter anvendes udelukkende til at fastgøre et
faldsikringssystem, f.eks. en mobil faldsikring til reb, en falddæmper, eller
lignende systemer, som er beskrevet i EN 363. For lettere at kunne identificere
fastgørelsespunkterne er de markeret med bogstavet 'A'.
Frihøjde: mængde af fri plads under brugeren
Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugeren for at undgå, at brugeren rammer
forhindringer i tilfælde af et fald. De specifikke frihøjdeberegninger er beskrevet i
brugsanvisninger for de andre dele (falddæmpere, mobile faldsikringssystemer,
osv.).
7. Sele til arbejdspositionering og
fastspænding
EN 358: 1999
Fastgørelsespunkterne må kun anvendes ved fastgørelse på et system til
arbejdspositionering og fastspænding med en faldlængde på maksimalt 0,6
m: Se brugsanvisning for sikkerhedsline brugt under sædvanlige forholdsregler.
Fastgørelsespunkterne er ikke designet til anvendelse til faldsikring. Det kan være
nødvendigt med supplerende systemer til arbejdspositionering og fastspænding,
eller mobile faldsikringssystemer med en eller flere falddæmpere.
7A. Låseligt mavefastgørelsespunkt
7B. Sidefastgørelsespunkter
Anvend altid begge sidefastgørelsespunkter samtidigt ved at forbinde dem med en
passende sikkerhedsline for at opnå den optimale støtte af hoftebæltet.
7C. Rygfastgørelsespunkt til fastspænding
Rygfastgørelsespunktet på selen er udelukkende beregnet til at holde brugeren væk
fra områder, hvor der er risiko for fald.
8. Siddesele
EN 813: 2008
Låseligt mavefastgørelsespunkt
Designet til klatring på reb og arbejdspositionering.
Anvend mavefastgørelsespunktet til at fastgøre en nedfiringsbremse, sikkerhedsliner
til arbejdspositionering eller sikkerhedsliner til klatring.
Dette fastgørelsespunkt er ikke egnet til faldsikringssystemer.
9. CROLL L rebklemme
EN 12841: 2006
CROLL L rebklemmen er en type B anordning til klatring på reb i arbejdssituationer.
CROLL L skal anvendes med en type A sikring på et sekundært reb (f.eks.
en ASAP mobil faldsikring).
- CROLL L er ikke egnet som komponent i et faldsikringssystem.
- For at opfylde kravene i EN 12841: 2006 type B skal der anvendes 10-13 mm EN
1891 type A semi-statiske reb (kerne + strømpe). (Bemærk: Ved certificering blev
testene udført med CLUB Petzl 10 mm og KM3 Teufelberger 13 mm reb).
- Sammensætningen af udstyr må maksimalt være 1 meter (sikkerhedsline +
karabiner + redskaber).
- For at begrænse risikoen for fald skal rebet mellem rebbremsen og forankringen
altid være stramt.
Sikkerhedsrebet må ikke belastes samtidig med arbejdsrebet.
Dynamisk overbelastning kan beskadige ankerpunkter.
Funktionsprincip og funktionstest
Denne rebklemme er en anordning til klatring på reb. Anordningen glider langs rebet
i opadgående retning og låser i nedadgående retning.
Låsekammens tænder begynder at klemme på rebet, derefter blokerer låsekammen
rebet. Åbningen i låsekammen gør det muligt at fjerne snavs.
Installering og fjernelse af rebet
Træk sikkerhedsstopperen ned og ud, og lås den fast på rammen. På denne måde
forbliver låsekammen åben.
Placer rebet i rammens hulrum. Vær opmærksom på mærkningen Up/Down.
Frigør sikkerhedsstopperen, så låsekammen presses mod rebet. I denne position
forhindrer sikkerhedsstopperen låsekammen i at åbne sig utilsigtet.
For at fjerne rebet skal du lade anordningen glide op ad rebet, mens du åbner
sikkerhedsstopperen for at frakoble låsekammen.
Klatring på reb
Anvend CROLL L sammen med en anden rebklemme (f.eks. BASIC) og
en fodslynge. Fastgør dig altid til den anden rebklemme med en passende
sikkerhedsline.
Tværgående klatresituationer
Ved start på skråt reb: læg et ben over rebet, således at rebet følger samme retning
som CROLL L rebrille.
Kort nedfiring
Lad anordningen glide forsigtigt op langs rebet, samtidig med, at du trykker
låsekammen ned med pegefingren. Du må ikke røre sikkerhedsstopperen, da der er
fare for, at låsekammen utilsigtet åbner sig.
Advarsel: For arbejdere, der vejer mere end 100 kg: Læs vores information
"Løsninger for arbejdere på mere end 100 kg" på hjemmesiden Petzl.com.
10. Udstyrsholder
Udstyrsholdere må kun anvendes til fastgørelse af udstyr.
ADVARSEL: FARE! Udstyrsholdere må ikke bruges til sikring, nedfiring, indbinding
med reb eller sikkerhedsline.
Velcroholderen kan bruges til at fastholde falddæmperen i den mobile faldsikring i
høj position.
11. Tilbehør
A. Skal udelukkende anvendes til at fastholde det forbindelsesled, som sidder på
falddæmperlinens ende, når den ikke bruges.
B. I tilfælde af fald frigør holderen forbindelsesleddet for ikke at forhindre, at
falddæmperen folder sig ud.
Advarsel: Det er ikke et fastgørelsespunkt for faldsikring.
PODIUM sæde og sjækler til PODIUM sæde
BOD FAST
®
12. Supplerende oplysninger
- Du skal have de nødvendige redningsmidler til rådighed og hurtigt kunne gribe ind,
hvis der opstår vanskeligheder.
- Sikringssystemets ankerpunkt bør helst befinde sig over brugeren og skal være i
overensstemmelse med EN 795 (minimumsbrudstyrke på 12 kN).
- I et faldsikringssystem er det vigtigt at sikre sig, at der før enhver anvendelse er
tilstrækkeligt frirum under brugeren for at forhindre, at brugeren kolliderer med
jorden eller en forhindring i tilfælde af fald.
- Sørg altid for, at ankerpunktet er placeret korrekt for at begrænse risici og
faldlængde.
- En faldsikringssele er det eneste tilladte værnemiddel, som må bruges til at
opfange fald i et faldsikringssystem.
- Der kan opstå fare ved at bruge flere værnemidler, hvor det ene værnemiddels
sikkerhedsfunktion påvirker det andet værnemiddels sikkerhedsfunktion.
- ADVARSEL: Du skal sikre dig, at udstyret ikke gnider mod slidende overflader eller
skarpe kanter.
- Brugerne skal være erklæret raske og egnet til aktiviteter i højden. ADVARSEL:
At hænge bevidstløs i en sele kan medføre alvorlige fysiske skader eller i værste
tilfælde døden.
- Instruktionerne i brugsanvisningen for hvert udstyr, som supplerer produktet, skal
følges.
- Der skal vedlægges en brugsanvisning af produktet i det sprog der tales i det land,
hvor produktet anvendes.
- Kontroller, at mærkningerne på produktet er læselige.
Kassering af udstyr:
ADVARSEL: I særlige tilfælde kan du være nødsaget til at kassere produktet
efter kun én enkelt anvendelse, afhængig af produktets type og anvendelsen af
produktet, samt det miljø, hvori produktet anvendes (ætsende miljø, havmiljø), eller
som følge af skarpe kanter, ekstreme temperaturer, kemiske produkter, m.m.
Kassér øjeblikkeligt udstyr, hvis:
- Det mindst er 10 år gammelt og er lavet af plastik eller tekstiler.
- Det har været udsat for et stort fald (eller belastning).
- Resultaterne af inspektionen ikke er tilfredsstillende. Du er i tvivl om produktets
pålidelighed.
- Du ikke kender udstyrets tidligere anvendelser til fulde.
- Når udstyret vurderes som ikke længere anvendeligt (som følge af ændringer i
lovgivningen, standarder, teknikker eller inkompatibilitet med andet udstyr, osv.).
Skaf dig af med kasseret udstyr for at undgå yderligere anvendelse.
Piktogrammer:
A. Levetid: 10 år - B. Mærkning - C. Tilladelige temperaturer - D. Sædvanlige
forholdsregler - E. Rensning/desinfektion - F. Tørring - G. Opbevaring/
transport - H. Vedligeholdelse- I. Ændringer/reparationer (skal udføres af Petzl
undtagen udskiftning af reservedele) - J. Spørgsmål/kontakt
3-års garanti
Imod alle defekter i materialer og fremstilling. Garantien dækker ikke: normal slitage,
oxidering, ændringer, udbedringer, forkert opbevaring, dårlig vedligeholdelse og
anvendelser, som produktet ikke er bestemt til.
Advarselsskilte
1. Situation med overhængende risiko, som kan føre til dødsfald eller alvorlige
kvæstelser. 2. Potentiel faresituation, som kan føre til mindre alvorlige kvæstelser. 3.
Vigtig information om produktets funktion og ydeevne. 4. Inkompatibelt.
Sporbarhed og mærkning
a. Organ, som kontrollerer produktionen af dette PV - b. Bemyndiget organ, som
udfører EF-typeafprøvning - c. Sporbarhed: datamatrix - d. Størrelse - e. Individuelt
nummer - f. Fremstillingsår - g. Fremstillingsdato - h. Batchnummer - i. Individuel
reference - j. Standarder - k. Læs brugsanvisningen grundigt - l. Modelreference -
m. Maksimal nominel belastning
C0040100B (120917)
14