DAnsk
BrugerVejleDning
gascentraler Og uDtagspOste
1. gyldighedsområde
Denne brugervejledning gælder udelukkende for trykbærende aggregater fra LINDE. Produkterne er
mærket med typeskilte, fabrikationsmærke på betjeningselementerne eller påtryk på trykbærende dele.
Disse trykbærende elementer kan også være integreret i større anlæg. I så fald gælder de tilhørende
brugervejledninger for anlæggene sammen med denne brugervejledning.
2. grundlæggende sikkerhedsregler
2.1 Driftsherrens ansvar
Driftsherren forpligter sig til at påse, at arbejdet med trykbærende aggregater kun udføres af personer,
som er fortrolige med de grundlæggende regler om arbejdssikkerhed og ulykkesforebyggelse, og som har
konstant adgang til disse forskrifter, som har læst og forstået kapitlet om sikkerhed samt advarslerne
i denne brugervejledning, og som er uddannet og instrueret i trykbærende aggregater. Det kontrolleres
regelmæssigt, at personalet arbejder på en sikkerhedsmæssig bevidst måde. Ansvaret for personale
til montering, idriftsættelse og betjening skal fastlægges klart. Personale, der skal oplæres, må kun
arbejde på trykbærende aggregater under opsyn af en erfaren person. Alle sikkerheds- og fareregler skal
vedligeholdes, så de altid er læselige.
2.2 personalets ansvar
Alle personer, der er beskæftiget med arbejde på trykbærende aggregater, skal inden arbejdet påbegyndes
forpligte sig til at overholde de grundlæggende regler om arbejdssikkerhed og ulykkesforebyggelse samt
sætte sig ind i sikkerhedsreglerne om den benyttede gasart.
2.3 anvendelse til det korrekte formål
Det trykbærende aggregat er kun beregnet til trykreduktion af gasformige medier fra trykbeholdere
for gas. Andre eller videregående benyttelser anses for anvendelse til ukorrekt formål. Anvendelsen til
korrekte formål omfatter også: overholdelse af alle forskrifter i brugervejledningen, overholdelse af
eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder samt overholdelse af angivelser på typeskilte og datablade.
2.4 garanti og ansvar
Vore „Almindelige salgs- og leveringsbetingelser" gælder. De er til rådighed for køberen/driftsherren
senest ved indgåelsen af kontrakten. Garanti- og ansvarskrav for person- og tingskader er udelukket, hvis
de kan henføres til en eller flere af følgende årsager:
Ukorrekt anvendelse af det trykbærende aggregat. Ikke fagmæssig korrekt montering, ibrugtagning,
betjening og vedligeholdelse af det trykbærende aggregat. Drift af det trykbærende aggregat med
defekte sikkerhedsanordninger eller ikke korrekt placerede eller ikke funktionsdygtige sikkerheds- og
beskyttelsesanordninger. Manglende overholdelse af anvisningerne i brugervejledningen med hensyn
til transport, opbevaring, montering, ibrugtagning, drift, vedligeholdelse eller klargøring af det
trykbærende aggregat. Egne konstruktionsmæssige ændringer af det trykbærende aggregat. Egne
ændringer af flasketilslutningerne til brug med andre gasarter, overskridelse af de tilladte indløbstryk,
brugen af fremmede hhv. uoriginale pakninger. Utilstrækkelig overvågning af udstyrs- forskrunings- og
pakningselementer, som er udsat for slid. Ikke fagmæssig korrekt udførte reparationer. Overskridelse
eller underskridelse af det i databladet anførte temperaturområde under drift hhv. under opbevaring.
Katastrofer som følge af påvirkning fra fremmedlegemer samt force majeure.
Denne udrustning leveres med fuld garanti, i henhold til nedenstående betingelser under forudsætning af,
at den er købt som ny direkte af LINDE eller af en LINDE-autoriseret agent. Garantien er begrænset til
forstehåndskøberen og gælder altså ikke ved videresalg.
Der ydes et (1) års garanti fra leveringsdatoen (90 dage ved anvendelse i korrosivt miljø) over for
køber eller købers ordre, på at denne udrustning er fri for funktions- eller fabrikationsfejl og at den
overensstemmer med beskrivelsen i denne instruks og evt. vedlagte etiketter og/eller indlæg. Det er en
betingelse, at udrustningen anvendes under normale forhold, at der foretages regelmæssige, periodiske
vedligeholdelses- og serviceeftersyn, samt at foreskrevne udskiftninger/fornyelser finder sted. Samme
garanti ydes- på samme vilkår som ovenfor – på komplementærprodukter fra LINDE.
Ovenstående garanti gælder ikke, hvis:
65