Ambu® ResCue Mask™ gør det muligt at udføre mund til maske-ventilation.
Den fungerer desuden som fysisk barriere mellem redderen og den tilskadekomne,
hvorved direkte kontakt mellem redderens læber og den ukendte person elimineres.
Der skal opnås korrekt træning i ventilation og CPR, før denne anordning anvendes.
Øv dig i at anvende din ResCue Mask på træningsmannequiner, så du er klar til en
eventuel akut situation. Hvis du ikke har din Ambu ResCue Mask med dig, skal du
straks påbegynde CPR.
Når ventilen er fjernet, kan Ambu ResCue Mask tilsluttes en genoplivningspose.
Begynd omgående CPR.
FORSIGTIG
• Ambu ResCue Mask er kun beregnet til at blive anvendt af trænede brugere.
• Sørg for, at ventilen er fastgjort korrekt til masken, før ventilationen
påbegyndes. I modsat fald kan dette medføre utilstrækkelig ventilation.
Hvis envejsventilen udskiftes efter brug af masken, skal den nye ventil kun
føres halvt ind i masken. Umiddelbart før ventilation påbegyndes næste
gang, føres ventilen helt ind i masken for at sikre korrekt fastgørelse.
1. Anvendelse på voksne og børn
Efterse omhyggeligt alle dele for skader eller stærk slitage, og udskift dem
efter behov.
• Tag masken/ventilen ud af tasken. Skub den bløde vulst ud med fingrene, og
kontrollér, at envejsventilen sidder korrekt.
• Tag eventuelt beskyttelseshandsker på.
• Fjern sekret fra luftvejene (blod, spyt og maveindhold).
• Anbring masken over patientens næse og mund. Anbring elastikken rundt om
patientens hoved.* Læg masken på patientens ansigt ved brug af begge
hænders tommelfingre. Løft kæben ind i masken med de øvrige fingre ved at
udøve tryk bag kæbernes vinkler (kæbeløft). Tryk samtidig masken ind på
ansigtet med tommelfingrene, så forseglingen bliver tæt.
24
• Pust gennem indåndingsventilen, og bemærk, at brystkassen hæver sig.
Hold op med at puste, og bemærk, at brystkassen sænker sig. Forseglingen
mellem ansigtet og masken kan mindskes ved at justere kontakttrykket, ændre
fingrenes og tommelfingrenes position eller øge kæbeløftet.
• Ventiler patienten hvert femte sekund for voksne og hvert tredje sekund for
børn. Fortsæt ventilationen, indtil patienten reagerer, eller du bliver afløst af en
lægefaglig person.
* Ambu ResCue Mask leveres både med og uden elastik.
BEMÆRK
Hvis patienten kaster op, skal du fjerne ResCue Mask og rense patientens
luftveje og masken med fingrene (anvend handsker). I tilfælde af at
mundstykket på ventilen eller din hud bliver kontamineret, skal du straks
rengøre disse områder med en klud fugtet med alkohol. Genoptag
ventilationen omgående.
2. Anvendelse på spædbørn
Ambu ResCue Mask kan vendes, så den passer til spædbørn. Anbring maskens
næsedel under spædbarnets hage. Forsegl ResCue Mask som beskrevet i afsnittet
om voksne/børn, og ventilér mindst hvert tredje sekund under anvendelse af den
ovenfor beskrevne teknik.
Envejsventilen i Ambu ResCue Mask kan tilsluttes en ansigtsmaske med 15 mm
standard hanstik.
3. Anvendelse sammen med ilt (valgfrit)
Ambu ResCue Mask kan anvendes sammen med supplerende ilt. Fastgør iltslangen til
iltindløbet (tilbehør), og indstil gennemstrømningshastigheden. Alle modeller med
iltventil (tilbehør) leveres med hovedstrop. Hvis patienten trækker vejret spontant,
anbringes ResCue Mask på patientens ansigt ved hjælp af hovedstroppen. Hvis patienten
IKKE trækker vejret, skal du påbegynde mund-til-maske-ventilation straks. Anvendelse af
supplerende ilt sammen med Ambu ResCue Mask vil øge den mængde ilt, der tilføres
patienten. Brugeren vil ikke kunne mærke, at der anvendes supplerende ilt.
25