0207-050-702 Rev-L
Anvisninger
Sådan samles håndstykket (fortsat)
1. Fjern ved brug af aseptisk teknik hætten fra spidsen af skylleslangen på
håndstykket, og indfør skylleslangens spids i skylleposens aseptiske peel-port
(figur 1).
BEMÆRKNINGER:
• Brugen af en reguleret hospitalsvakuumkilde og en væskeopsamlingsbeholder
med SurgiLav Plus skyllesystem er valgfri og afhænger af SurgiLav Plus
håndstykkets konfiguration og slangerne.
• Hvis der anvendes sug, skal det sikres, at en væskeopsamlingsbeholder er
sluttet korrekt til en reguleret hospitalsvakuumkilde i henhold til hospitalets
kliniske retningslinjer. Justér den regulerede hospitalsvakuumkilde in henhold til
hospitalets kliniske retningslinjer for procedurespecifikke sugeniveauer.
• Sugeslangeadapteren kan klippes over, så håndstykkets sugeslange
om nødvendigt kan sluttes til en port med en mindre diameter på
væskeopsamlingsbeholderen.
• For at muliggøre samling, trækkes skylleslangen af den splejsede sugeslange,
tilstrækkeligt til at muliggøre nem adgang til de tilsvarende tilslutningssteder.
2. Slut om nødvendigt håndstykkets sugeslange til væskeopsamlingsbeholderen.
BEMÆRK: Sugeslangeadapteren kan fjernes, så håndstykkets
sugeslange kan sluttes til en sugeport med en mindre diameter på en
vakuumvæskeopsamlingsbeholder.
3. Monter den korrekte spids i håndstykket, indtil der høres et klik. Jf. oplysninger
om spidser i afsnittet Ekstraudstyr.
Figur 1 – Sådan samles håndstykket
www.stryker.com
Print Date: Aug 29, 2016 01:59:30 PM
0000004063, Rev. L Effective Date: -
Betjening af håndstykket
ADVARSLER:
• Følg ALTID de aktuelle kliniske retningslinjer for infektionskontrol ved pulsatil
skylning. Manglende overholdelse kan føre til overførsel af farlige bakterier fra
sår til luften og til andre overflader.
• Anbring ALTID slangesæt væk fra områder, hvor personalet går, for at
eliminere utilsigtet snoning af slangesættene og/eller bevægelse af
håndstykket.
• Brug ALTID aseptisk teknik, når håndstykket anbringes et sikkert sted, når det
ikke er i brug.
• Udstyret skal ALTID betjenes inden for de specificerede værdier for
miljøforhold. Se afsnittet Specifikationer.
• Læg IKKE håndstykket på patienten.
• Ved brug af sug, skal de relevante kliniske retningslinjer for
procedurespecifikke sugeniveauer ALTID følges, for sikkert at fjerne
væskeaffald fra et operationssted.
1. Tryk udløseren ind, indtil væsken når enden på håndstykkets spids, og inden
det tages i brug.
2. Tryk udløseren ind for at starte skylning.
BEMÆRK: Tryk om ønsket udløserlåsen ind for at holde udløseren i
skylleindstillingen høj eller lav hastighed. Flyt udløserlåsen til positionen "låst op"
for at deaktivere udløserlåsen.
3. Ved brug af sug, skal klemmen på suget bruges til at åbne og lukke
sugeslangen og regulere suget. Se afsnittet Fejlfinding, hvis håndstykket ikke
suger.
4. Slip udløseren for at stoppe skylningen og stoppe betjening af håndstykket.
Sådan adskilles håndstykket
ADVARSLER:
• Engangsartikler må IKKE genbruges. Alle engangsartikler er kun til
engangsbrug.
• Håndtering af klinisk risikoaffald kan være farligt. Følg ALTID de relevante
retningslinjer for håndtering af klinisk risikoaffald for sikker håndtering og
bortskaffelse af kirurgisk væskeaffald.
• En spids og sugeslange vil indeholde kirurgisk affald efter brug. Håndter ALTID
disse engangsartikler som klinisk risikoaffald efter brug. Bær ALTID handsker
og øjenbeskyttelse, når disse engangsartikler skal fjernes og bortskaffes.
BEMÆRK: Sørg for, at alt kirurgisk væskeaffald er fjernet fra spidsen og
sugeslangen, inden sugeslangen frakobles væskeopsamlingsbeholderen.
1. Tryk låsemekanismen på spidsen ind, og fjern spidsen fra håndstykket
(figur 2).
Figur 2 – Fjernelse af spidsen
DA
53