4. Anvendelse med andet ventilationsudstyr
Ambu ResCue Mask kan anvendes sammen med ventilationsudstyr til poseventilmasker.
Ventil/filter-enheden tages simpelthen af, og ResCue Mask kobles til udstyret.
5. Anvisninger i håndtering af produktet efter brug
Ambu Rescue Mask er til engangsbrug. Efter brug kan produktet skilles ad ved at
fjerne ventilen fra masken. Ventilen skal kasseres efter brug, da den ikke kan
rengøres. Genbrug af ventilen kan forårsage krydsinfektion.
Masken kan rengøres og bruges igen med en ny ventil.
FORSIGTIGHEDSREGLER
• Den brugte maske må ikke anbringes i den hårde eller bløde æske, før masken
er blevet renset.
• Efter rengøring skal ResCue Mask opbevares i æsken for at holde den ren
indtil næste brug..
6. Rengøring
Følgende manuelle rengøringsprocedure kan anvendes til at rengøre masken:
• Før rengøring fjernes ventilen, som indeholder filteret, ved at dreje og trække. Kassér
ventilen. Fjern og kassér det elastiske gummibånd. Åbn den hvide oxygenindgangsport.
• Klargør et fad med rengøringsmiddel ved at opløse almindeligt opvaskemiddel i
varmt hanevand (40-60 °C) i forholdet 0,3 ml pr. liter (1 ml pr. gallon).
• Læg masken i fadet med rengøringsmiddel i 10 minutter. Anbring noget tungt
på masken, så den holdes helt nedsænket i opløsningen. Ryst masken, mens den
er helt nedsænket, så rengøringsmidlet kan trænge ind i alle maskens dele.
• Rens masken grundigt med en blød børste, indtil alt synligt snavs er blevet
fjernet. Vær især omhyggelig med maskens inderside og den indvendige
samling mellem cuffen og masken.
• Brug en steril sprøjte til at skylle oxygenindgangens hulrum igennem med
rengøringsmiddelopløsning. Der kan anvendes en piberenser eller lignende til
vanskeligt tilgængelige områder.
• Gentag trin 2 til 5.
• Skyl masken i ét minut i varmt vand fra hanen (40-60 °C). Hold øje med, at der
skylles vand igennem oxygenindgangsporten.
21