7.4 Montering i metaldøre
En metalplade i en dør kan påvirke driften af SureFlaps kæledyrsdør til mikrochip da det
kan reducere mikrochiplæserens rækkevidde. Følgende døre betegnes som metaldøre:
• Døre med yderbeklædning i metal
• Sikkerhedsdøre
• Metaldøre til garager
• Metaldøre med belægning i uplastificeret PVC
I de fleste situationer vil du ikke bemærke noget som helst da læserækkevidden vil være
tilstrækkelig for langt de fleste mikrochip. Men hvis du oplever uregelmæssig drift eller at
kæledyrsdøren ikke åbner for din kat, skal du først undersøge, om der er en metalplade i
døren. Bemærk: Metaldøre med en belægning i uplastificeret PVC ligner ofte almindelige
uplastificerede døre, og det kan derfor være nødvendigt at kigge godt efter, der hvor hullet
er blevet skåret. Hvis der er en metalplade, kan du følge nedenstående anvisninger for at
opnå en bedre rækkevidde.
Hvis døren indeholder metal, bliver du nødt til at skære et større hul i den, således at
der er en afstand på 2-3 cm mellem SureFlap-tunnellen og metallet i døren. Lav først et
størrelsespejlemærke ved at tegne rundt langs yderkanten af bagrammen, som angivet i
Figur 18. Markér derefter skæringslinjen i 1 cm's afstand på indersiden af den linje, du har
tegnet rundt langs bagrammen, men lad skruehullerne blive, som vist i Figur 19. Skær dette
hul, og montér din SureFlap kæledyrsdør med mikrochip igen ved at følge anvisningerne i
afsnit 7.2.
Hvis kæledyrsdøren stadig virker uregelmæssig, skal du gøre hullet endnu større. I så fald
skal du bruge monteringsadapteren, som er vist i Figur 10 (produktkode: GMA101). Hvis
du mangler oplysninger om, hvor du kan købe en sådan adapter, kan du besøge vores
hjemmeside www. surepetcare.com.
Lav først et pejlemærke ved at at tegne rundt langs monteringsadapterens yderkant. Aftegn
nu en cirkel i ca. 2 cm's afstand på indersiden af monteringsadapterens linje, men lad igen
skruehullernes indhak blive. Udskær dette hul, og montér så kæledyrsdøren igen ved at
følge anvisningerne i afsnit 7.3. Dette vil øge læserens rækkevidde yderligere og burde løse
problemerne med montering af døren i en metaldør.
Hvis du har fulgt ovenstående vejledning og stadig har problemer med driften, skal du følge
vejledningen i afsnittet med problemløsninger. Hvis alle andre former for problemløsning
er afprøvet, uden at det er lykkedes at finde årsagen til problemet, bedes du kontakte Sure
Petcares kundeservice for at få yderligere hjælp.
Figur 18
Figur 19
118