Sphere inflationspistol
•
Sørg for at konnektorslangen er helt uden luft inden brug.
•
Sphere inflationspistolen må ikke genbruges eller resteriliseres. Læs brugsanvisningen inden brug.
MULIGE UØNSKEDE HÆNDELSER
De komplikationer, der kan opstå i forbindelse med denne procedure, indbefatter overinflation af ballonen,
hvilket kan medføre traume på det omkringliggende væv.
BRUGSANVISNING
Klargøring af ballonkateteret
1. Under anvendelse af aseptisk teknik pakkes Ultraxx™ ballonbakken ud af den udvendige emballage og
anbringes i det sterile område.
2. Efter udpakning efterses ballonkateteret for at sikre, at der ikke er sket beskadigelse under transporten.
Defekte produkter skal returneres til Cook.
3. En 10-ml sprøjte låses på hanen, hvorefter sprøjten trækkes tilbage for at danne undertryk. Luk hanen og
afmontér sprøjten. Fjern beskyttelseshylsteret fra ballonen og kassér det.
4. Den deflaterede ballon kan smøres med et vandopløseligt smøremiddel.
Indføring af ballonkateter
1. Inden brug fjernes den indvendige beskyttelsesslange fra den gennemsigtige Amplatz-sheath.
2. Sheathen af Amplatz-typen sættes på ballonen bagfra, hvorefter den fastgøres til sheathlåsen i den
proksimale ende af kateteret.
3. Det kontrolleres, at sheathen vender korrekt, med den skråtskårne spids distalt på ballonkateteret.
4. Før forsigtigt ballonkateteret frem over en kateterleder og frem til den endelige placering i nyren. Den
røntgenfaste markør på den distale del af ballonen anvendes til at sikre, at ballonkateteret er placeret
korrekt i nyren.
BEMÆRK: Hvis dit produkt ikke inkluderede en Sphere inflationspistol, gælder de følgende anvisninger
muligvis ikke for dig. Følg brugsanvisningen fra producenten af den inflationspistol, du anvender.
Klargøring af inflationspistol og balloninflation
BEMÆRK: Foretag alle aspirations- og injektionsmanøvrer med låsegrebet skubbet til venstre, dvs. at det er
ulåst. I denne position kan du frit skubbe stemplet tilbage for at få aspiration, eller frem for at få injektion.
Stemplet låses i position ved at skyde grebet til højre til lige, opret position.
1. Klargør en opløsning af kontraststof og isotonisk saltvand i en lille steril skål. Læs anvisningerne til
kontraststoffet vedrørende specifikke anbefalinger til blanding af kontraststoffet.
2. Drej slangen nedad i kontraststoffet.
3. Skub udløsergrebet til venstre og aspirer nok opløsning til at fylde sprøjten. (Sæt hanen på, hvis det er
relevant.)
4. Hold anordningen opret for at få luft ud af sprøjten og forbindelsesslangen. Bank let på sprøjten, hvis
det er nødvendigt, for at fjerne alle luftbobler og fylde forbindelsesslangen helt.
5. Inspicer sprøjten og slangen (og hanen, hvis relevant) for at sikre, at anordningen er fuldstændig tømt
for luftbobler.
6. Juster sprøjtevolumenet til den ønskede mængde. Hvis der er behov for mere kontraststof, nedsænkes
sprøjtespidsen i skålen med opløsning og der aspireres. (Luk hanen, hvis relevant.)
7. Inflationspistolen monteres på ballonkateteret. Hvis der blev anvendt en særskilt sprøjte til at klargøre
ballonkateteret, fjernes denne. Når en hane sættes på enden af inflationspistolens forbindelsesslange,
skal den åbnes og fyldes med kontraststof fra inflationspistolen for at eliminere luft. Skab en væske-
væske forbindelse mellem ballonen og hanen eller forbindelsesslangen (roterende han-adapter) på
inflationspistolen ved at anbringe en dråbe kontraststofopløsning fra sprøjten i hver muffe.
8. Spænd mufferne forsvarligt med hånden.
9