KONTRAINDIKATIONER
Brug ikke Iceross Post-Op-linere til kompressionsbehandling af
amputerede med følgende tilstande:
• PAOD (Doppler indeks under 0,6 i det ikke-amputerede område)
• Dekompenseret hjertesvigt
• Septisk flebitis
• Phlegmasia cerulea dolens
• Væskende dermatose
• Svære sensoriske forstyrrelser
• Intolerance og allergiske reaktioner over for anvendte materialer
TILSIGTET ANVENDELSE
Iceross Post-Op-linere anvendes som en del af tidlig
rehabiliteringsbehandling af en stump efter transtibial eller transfemoral
amputation.
Først til kompressionsbehandling i det tidlige behandlingsstadium.
Dernæst efter transtibial amputation som en del af en midlertidig
protesegrænseflade i et senere behandlingsstadium.
GENERELLE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
Informer patienten om korrekt håndtering og pleje af lineren som angivet
i denne brugsanvisning.
ADVARSEL: Den transfemorale version må ikke anvendes som del af en
midlertidig (forberedende) protesegrænseflade.
LISTE OVER PRODUKTMATERIALER
Silikone, polyamid 6.6, elastan, polyester, stål
VALG AF LINERSTØRRELSE
Følg nedenstående trin for at give patienten en første erfaring med at
bruge en liner og undgå risikoen for en ubehagelig kompressionsgrad:
1. For transtibiale amputerede bestemmes den korrekte linerstørrelse
ved at bøje knæet let, så blødt væv kan hænge ned.
2. Mål 4 cm over den distale ende af stumpen. Lav et lille mærke på
forbindingen/stumpen.
3. Mål omkredsen af stumpen ved mærket for at bestemme den korrekte
linerstørrelse (Fig. 1).
4. Vælg en liner, der matcher den faktiske målte omkreds eller den næste
tilgængelige mindre størrelse.
Eksempel:
Hvis stumpen måler 24,5 cm på det angivne sted, vælges linerstørrelsen
23,5 og ikke størrelse 25.
KOMPRESSIONSBEHANDLING
Forbinding
Anbring en forbinding over sårområdet. En okklusiv forbinding fremmer
effektiv sårheling. Brug en absorberende forbinding (Fig. 2).
Tilpasning
Tilpas lineren efter brugerens præference. Brug en Iceross Curvemaster
eller et lignende værktøj til at opnå en glat og afrundet kant, hvilket
minimerer risikoen for hudirritation og/eller revner i lineren.
54