8 Bortskaffelse
FARE
Hvis udstyret ikke bortskaffes korrekt, kan der ske følgende:
Ved afbrænding af plastikdele kan der opstå giftig røggas, som man kan blive syg af at indånde.
Ved beskadigelse eller kraftig opvarmning kan batteriet eksplodere og dermed forårsage forgiftning, forbrænding,
ætsning eller forurening af miljøet.
Ved skødesløs bortskaffelse kan udstyret havne i hænderne på ukyndige personer, som ikke ved, hvordan udstyret
anvendes korrekt. Dette kan medføre, at du eller andre kommer slemt til skade, eller at miljøet forurenes.
Størstedelen af de materialer, som anvendes ved fremstillingen af Hilti-produkter, kan genbruges. Materialerne skal
sorteres, før de kan genbruges. I mange lande findes der allerede ordninger, hvor Hilti samler sine brugte produkter
ind til genbrug. Yderligere oplysninger får du hos Hilti-kundeservice eller din lokale Hilti-konsulent.
Kun for EU-lande
Elektrisk måleudstyr må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald!
I henhold til Rådets direktiv om bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter og gældende national
lovgivning skal brugte maskiner indsamles separat og bortskaffes på en måde, der skåner miljøet mest
muligt.
Bortskaffelse af batterier skal ske i overensstemmelse med de nationale forskrifter.
9 Producentgaranti - Produkter
Hilti garanterer, at det leverede produkt er fri for materiale-
og fabrikationsfejl. Garantien forudsætter, at produktet
anvendes og håndteres samt vedligeholdes og rengø-
res i henhold til Hilti-brugsanvisningen, og at den tek-
niske enhed er bevaret, dvs. at der udelukkende er an-
vendt originale Hilti-forbrugsmaterialer, -tilbehørsdele og
-reservedele til produktet.
Garantien omfatter reparation uden beregning eller ud-
skiftning af defekte dele uden beregning i hele produktets
levetid. Dele, der som følge af normalt slid trænger til at
blive udskiftet eller repareret, er ikke omfattet af garan-
tien.
Hilti afviser alle yderligere krav, medmindre den na-
tionale lovgivning forbyder en sådan afvisning. Hilti
påtager sig således intet ansvar for direkte eller in-
direkte skader, samtidige eller efterfølgende skader,
tab eller omkostninger, som er opstået i forbindelse
med eller på grund af anvendelsen af produktet, eller
som er opstået på grund af produktets uegnethed
til et bestemt formål. Stiltiende garantier for anven-
delse eller egnethed til et bestemt formål udelukkes
udtrykkeligt.
I forbindelse med reparation eller udskiftning af produktet
eller dele deraf, forudsættes det, at produktet eller de
pågældende dele indsendes til Hilti, umiddelbart efter at
skaden er konstateret.
Nærværende garanti omhandler samtlige garantiforplig-
telser fra Hiltis side og erstatter alle tidligere eller samti-
dige garantierklæringer, såvel skriftlige som mundtlige.
da
57