Hudpleje – Hold øje med hudens tilstand med jævne mellemrum, og overvej ekstra
eller alternative behandlinger til meget udsatte plejemodtagere. Vær ekstra opmærksom
på eventuelle trykpunkter og -steder, hvor der kan forekomme eller opsamles fugt eller
inkontinens. Et tidligt indgreb kan være vigtigt for at undgå hudskader.
Væsker – Undgå at spilde væske på pumpens betjeningselementer. Hvis der spildes,
skal væsken fjernes fra pumpen af en person iført gummihandsker, eller mens pumpen
er slukket, for at forebygge enhver risiko for elektrisk stød. Når væsken er fjernet, skal
komponentfunktionen kontrolleres i det område, hvor der blev spildt.
Tilbageværende væske på kontrolenheden kan resultere i korrosion, som
kan medføre, at komponenterne svigter helt eller delvist. Komponentsvigt
kan medføre fare for plejemodtager og personale.
Undgå brandfare – Minimér brandfaren ved at sætte sengens strømledning direkte i en
vægmonteret stikkontakt. Anvend ikke forlængerledninger eller flere strømskinner. I USA skal
FDA's "Safety Tips for Preventing Hospital Bed Fires" læses og følges.
Ingen rygning i sengen – Rygning i sengen kan være farligt. For at undgå brand er det til
enhver tid strengt forbudt at ryge i sengen.
Strømledning – Strømledningen skal placeres, så man ikke falder over den og/eller
beskadiger ledningen. Sørg for at strømledningen ikke kommer i nærheden af klempunkter
og bevægelige dele, og at den ikke kommer ind under hjulene. Forkert håndtering af
strømledningen kan forårsage beskadigelse af ledningen, hvilket kan medføre brandfare og
risiko for elektrisk stød.
Generelle regler – Overhold altid gældende sikkerhedsregler og institutionens protokoller
omkring plejemodtagerens og plejepersonalets sikkerhed.
Berøring af brandbarrieren – Der skal udvises forsigtighed med brandbarrieren, når
betrækket fjernes. Det anbefales at benytte personlige værnemidler (PPE) ved håndtering
af madrassen med brandbarrieren blotlagt for at undgå kontakt med løse partikler. Undgå
overdreven håndtering af brandbarrieren, og behandl den forsigtigt for at sikre produktets
optimale ydeevne. Hvis brandbarrieren bliver beskadiget eller snavset, skal den udskiftes.
Bortskaffelse – Når produktets brugbare levetid er forbi, bortskaffes produktet
i overensstemmelse med lokale krav, eller der indhentes vejledning hos producenten.
124