KOMPATIBILITET
IntelliVue EKG-afledningssæt og trunk-kabler kan bruges med en hvilken som helst EKG-monitor eller
defibrillator, hvis de er anført som tilbehør i brugerhåndbogen til det pågældende produkt. Sørg for, at
afledningssæt er sat i passende trunkkabler designet til det samme antal afledninger. Inkompatible
komponenter kan medføre problemer med ydeevnen.
ADVARSEL
• Påsæt alle relevante mærkater, der følger med disse produkter, på kablerne/konnektorerne.
• Rengør/desinficer altid patientkabler, når de tages ud af emballagen ved første ibrugtagning.
• Før brug skal du læse og forstå alle advarsler i denne brugerhåndbog. Se også i brugerhåndbogen til
monitoren/defibrillatoren for at få angivet yderligere advarsler og OBS-meddelelser.
• Se i brugerhåndbogen til monitoren/defibrillatoren for at få oplysninger om placering af afledninger/
elektroder, der overholder AAMI- eller IEC-standardprocedurer.
• Brug ikke noget afledningssæt eller kabel, når visuel inspektion viser kontaminering med væske/fnug i
kabelkonnektorer eller andre visuelle skader på kablet.
• Sørg for, at afledningerne er tilsluttet korrekt til trunkkablet og at trunkkablet er sat korrekt i monitoren/
defibrillatoren. Ellers kan det føre til forkerte fysiologiske patientdata.
• Sørg for, at patienten er korrekt jordforbundet under elektrokirurgiske procedurer (ESU) for at forebygge
personskade på patient/bruger (dvs. elektrisk stød).
• Disse kabler er ikke egnet til brug i et MR-miljø, da der er risiko for forbrænding af patienten.
• For at undgå at patienten kommer til skade, skal du sørge for, at afledningssættene er placeret
omhyggeligt for at forhindre, at patienten vikles ind i dem med risiko for kvælning og strangulering.
• Når de anvendes til at monitorere EKG på operationsstuen, skal du kontrollere, at du bruger tilbehør, der
giver passende beskyttelse ved elektrokirurgi (orange afledningssæt til brug på operationsstuer, eller
afledningssæt til brug på intensivafdelinger kombineret med Philips trunk-kabler til brug på
operationsstuer 989803170171 eller 989803170181) for at forhindre personskade på patienten
(dvs. forbrændinger).
• Afledningssæt til brug på operationsstuer og/eller trunk-kabler til brug på operationsstuer kan ikke bruges
til at måle respiration.
OBS
• I USA begrænser amerikansk lovgivning salg, distribution og brug af dette udstyr til læger eller på
lægeordination.
• Anvend ikke adapteren i våde omgivelser eller ved tilstedeværelse af større mængder væsker (f.eks.
udendørs i regnvejr).
• Kabelkonnektorerne må ikke nedsænkes i væske.
• Brug ikke autoklavering eller ultralydsrensere på kablerne.
• De elektriske kontakter eller konnektorer på kablet må ikke rengøres med blegemidler.
• Forventet levetid af disse produkter er 18 måneder ved typisk klinisk brug.
• Frakobl ikke et kabel ved at trække i selve aflediningskablerne.
• Sørg for at efterse kablet, før det forbindes til en patient eller monitor/defibrillator. Se Visuel inspektion
før brug nedenfor.
VISUEL INSPEKTION FØR BRUG
Før noget kabel påsættes på en patient, skal du foretage en visuel kontrol for at afgøre, om kablet er ved at
være slidt op. Kontrollér for revner, blærer, afskalning, blotlagte ledninger, beskadigede konnektorer og
lignende slid eller skader, der kan kompromittere nøjagtige målinger eller forårsage personskade på
patienten/brugeren (f.eks. snitsår). Når visuel inspektion viser, at et kabel ikke længere er egnet til fortsat
brug, skal du følge passende procedurer for bortskaffelse af produktet (se BORTSKAFFELSE AF
PRODUKTET).
14