FORBINDELSE TIL SEKUNDÆRT DISPLAY
Hvis udstyret med et VGA-stik, kan Automated Impella Controller tilsluttes et
display til visning af oplysninger fra styreenheden med en opløsning på 800
x 600 pixels. Styreenheden og skærmen kan forbindes med et kabel på op til
20 meter.
RENGØRING
• Rengør Automated Impella Controller tastatur og display med enten
70 % isopropylalkohol eller sæbe og vand.
(BEMÆRK: Vær opmærksom på, at funktionsknapper kan aktiveres,
hvis du sprayer på eller tørrer displayet)
• Rengør Automated Impella Controller med et mildt vaskemiddel
• Du kan bruge Sani-Cloth HB-servietter til at rengøre Automated Impella
Controller.
• Rengør IKKE med - og udsæt ikke nogen del af den gennemsigtige
sidearm på Impella katetret (f. eks. infusionsfilter, trykbeholder) - for
alkohol. Det er påvist, at alkohol forårsager revner og lækager i
disse komponenter. Læs omhyggeligt etiketterne på almindelige
hudplejemidler og lotioner for at undgå at bruge alkoholholdige
produkter i området med infusionsfilteret eller trykbeholderen.
• Sørg for, at der IKKE kommer væske ind i stikkene.
• Rengør forbindelseskablet med 70 % isopropylalkohol.
Advarsel om alkohol
Rengør IKKE Impella katetrets infusionsfilter eller trykbeholder med
alkohol, og UNDGÅ at eksponere disse komponenter for produkter,
der indeholder alkohol.
OPBEVARING AF AUTOMATED IMPELLA
CONTROLLER
Li-Ion-batterierne skal lades op i 5 timer før systemdrift for
at opfylde kørselskravet på 1 time. Hvis dette ikke gøres,
medfører det en kortere kørselstid. Efter frakobling vil
Automated Impella Controller fungere i mindst 60 minutter
efter fuld opladning af batterierne.
Anbring Automated Impella Controller på en vandret overflade for at
forhindre, at den falder ned.
• Tilslut AC-strømledningen til en stikkontakt.
• Batteriet kan ødelægges, hvis Automated Impella Controller opbevares
med et afladet batteri.
• For at sikre, at batteriet til Automated Impella Controller forbliver
opladet, skal styreenheden være tilsluttet en stikkontakt. Når den er
tilsluttet en stikkontakt, oplades styreenhedens batteri, uanset om
styreenheden er tændt eller slukket.
Bemærkning om batteristrøm
Hvis Automated Impella Controller aflades helt, og systemet nedlukker pga.
lavt batteriniveau, skal styreenheden oplades i en længere periode, inden den
tændes igen.
BEGRÆNSET SERVICEGARANTI FOR
IMPELLA SYSTEMET
Begrænset servicegaranti for Impella systemet (Europa)
Kontakt din EU-repræsentant for oplysninger om garantien.
206
INSPEKTIONER, VEDLIGEHOLDELSE OG
REPARATION
Automated Impella Controller er underlagt service i overensstemmelse med
§7 MPBetrV (bestemmelse i Tyskland). Servicen omfatter især vedligeholdelse
og reparation. Vedligeholdelsesarbejde omfatter de årlige inspektioner
og vedligeholdelse, der er nødvendige for at sikre, at Automated Impella
Controller fortsat er sikker og fungerer korrekt. Arbejdet må kun udføres af
teknikere, der er autoriseret af Abiomed.
UDLØBSDATO
En mærkat på enheden angiver datoen for den næste påkrævede inspektion.
Dette eksempel viser en mærkat, der angiver, at inspektion er påkrævet i
juni 2020.
Følgende inspektioner er nødvendige for Automated Impella Controller:
• Inspektion af mærkning og brugsanvisning
• Visuel inspektion af enheden og dens tilbehør for tegn på beskadigelse
• Test for elektrisk sikkerhed i henhold til DIN VDE 751 eller DIN EN 60 601
• Test for lækagestrøm
• Test af dielektrisk styrke
• Funktionstest af alle afbrydere, knapper, drejeknapper, stikkontakter og
kontrollys på enheden
• Kontrol af batteridrift
Hvis der findes fejl under de tekniske sikkerhedsinspektioner, der kan udgøre
en fare for patienter, medarbejdere eller tredjeparter, må enheden ikke
bruges, før fejlene er blevet afhjulpet under korrekt teknisk service.
PATIENTMILJØ
Automated Impella Controller og komponenterne i Impella systemet er
godkendt til brug i patientmiljøet, som defineret i IEC 60601-1-1/
IEC 60601-1: 3. udgave såvel som i den følgende Figur.
1,5 m
2,5 m
STYREENHED
STYREENHED
1,5 m
Brugervejledning