▶ Undgå at føle falsk tryghed, og tilsidesæt ikke sikkerhedsreglerne for måleværktøjer, heller ikke
selvom du har brugt måleværktøjet mange gange og er fortrolig med brugen. Uagtsomhed kan
medføre alvorlig tilskadekomst inden for få sekunder.
▶ Måleværktøjet må ikke anvendes i nærheden af medicinske apparater.
Anvendelse og behandling af måleværktøjet
▶ Anvend kun produktet og tilbehør i teknisk fejlfri stand.
▶ Opbevar ubenyttede måleværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke
er fortrolige med produktet eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne, benytte dette.
Måleværktøjer er farlige, hvis de benyttes af ukyndige personer.
▶ Sørg for at pleje måleværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og
ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at måleværktøjets funktion
påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden måleværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes
dårligt vedligeholdte måleværktøjer.
▶ Produktet må under ingen omstændigheder modificeres eller ændres. Ændringer eller modifikationer,
som ikke udtrykkeligt er godkendt af Hilti kan begrænse brugerens ret til at anvende produktet.
▶ Før vigtige målinger og hvis måleværktøjet er blevet tabt eller har været udsat for anden mekanisk
påvirkning, skal måleværktøjets nøjagtighed kontrolleres.
▶ Måleresultaterne kan principielt blive forringet af bestemte omgivende betingelser. Disse omfatter
f.eks. nærhed af apparater, som udsender kraftige magnetiske eller elektromagnetiske felter, fremkalder
vibrationer eller bevirker temperaturændringer.
▶ Hurtigt skiftende målebetingelser kan forfalske måleresultaterne.
▶ Hvis produktet flyttes fra en meget lav temperatur ind i varme omgivelser, eller omvendt, skal det
have tid til at akklimatisere, inden det tages i brug. Store varmeforskelle kan medføre fejl og forkerte
måleresultater.
▶ Ved brug af adaptere og tilbehør skal du kontrollere, at tilbehøret er monteret sikkert.
▶ Selvom måleværktøjet er konstrueret til krævende brug på byggepladser, skal det behandles
varsomt ligesom andre optiske og elektriske produkter (f.eks. kikkerter, briller, fotoudstyr).
▶ Overhold de angivne drifts- og opbevaringstemperaturer.
2.2
Yderligere sikkerhedsanvisninger
▶ Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på produkt eller tilbehør.
▶ Fare for personskader på grund af værktøj og/eller tilbehør, som falder på jorden. Kontrollér før arbejdets
begyndelse, at batteriet og det monterede tilbehør er sikkert fastgjort.
▶ Beskyt måleværktøjet mod fugt og direkte solindstråling.
▶ Sørg for, at måleværktøjet bliver korrekt akklimatiseret. Ved kraftige temperaturudsving kan akklimatise-
ringsperioden være op til 60 min. Det kan f.eks. er tilfældet, hvis du opbevarer måleværktøjet i en kold
bil og derefter vil foretage måling i en varm bygning.
▶ Beskyt måleværktøjet, især omkring den infrarøde linse, højttaleren og mikrofonen, mod fugt, sne, støv
og snavs. Modtagerlinsen kan dugge til eller være beskidt, og det kan føre til forkerte måleresultater.
Forkerte indstillinger og atmosfæriske påvirkninger kan medføre forkerte målinger. Genstande kan blive
vist med en for høj eller for lav temperatur, og det kan medføre fare ved berøring.
▶ Store temperaturforskelle på et termografisk billede kan medføre, at selv høje temperaturer vises med en
farve, der normalt associeres med lave temperaturer. Det kan medføre forbrændinger at komme i kontakt
med en sådan overflade.
▶ Det er kun muligt at opnå korrekte Temperaturmålinger, når den indstillede emissionsfaktor og genstan-
dens emissionsfaktor stemmer overens. Genstande kan blive vist med en for høj eller for lav temperatur,
og det kan medføre fare ved berøringer.
▶ Ret aldrig måleværktøjer direkte mod solen eller en CO₂-laser. Dette kan medføre, at detektoren
beskadiges.
▶ Placer ikke magneten i nærheden af implantater eller andre medicinske apparater, som f.eks. pacemaker
eller insulinpumpe. Magneten skaber et magnetfelt, der kan påvirke implantaters eller medicinske
apparaters funktion.
▶ Hold måleværktøjet væk fra magnetiske datamedier og magnetisk følsomme apparater. Magneternes
virkning kan medføre irreversibelt datatab.
▶ Hold ikke produktet i nærheden af ørerne. Produktets lydstyrke kan medføre personskader og medføre
høretab.
164
Dansk
2356162
*2356162*