Masimo RD rainbow 4 Instrucciones De Uso página 38

påvirkning fra den omgivende belysning. Hvis disse forholdsregler ikke iagttages under forhold med stærkt lys, kan det
medføre unøjagtige måleresultater.
• Pulsationer fra en aortaballonpumpe kan påvirke den pulsfrekvens, der vises på pulsoximeteret. Kontrollér patientens
pulsfrekvens ved at sammenholde den med hjertefrekvensen på EKG'et.
• Venøse pulsationer kan give fejlagtigt lave SpO
• Unøjagtige SpO -målinger kan være forårsaget af alvorlig anæmi, meget lav arteriel perfusion eller ekstrem
2
bevægelsesartefakt.
• Hæmoglobinopatier og synteselidelser såsom thalassemier, Hb s, Hb c, seglcelle mv. kan medføre unøjagtige målinger af
SpO .
2
• Unøjagtige målinger af SpO
• Unøjagtige målinger kan være forårsaget af elektromagnetisk interferens.
• Ukorrekte SpO målinger kan være forårsaget af forhøjede niveauer af dyshæmoglobin, hypokapni eller hyperkapniske
2
lidelser og svær vasokonstriktion eller hypotermi.
• Hvis perfusionen på målestedet er meget lav, kan det medføre en lavere aflæsning end den egentlige arterielle iltmætning.
• SpHb- og SpMet målinger kan påvirkes under forhold med lav perfusion i målepunktet.
• Forhøjede niveauer af carboxyhæmoglobin (COHb) kan medføre unøjagtige SpO
• Høje niveauer af COHb eller MetHb kan forekomme med et tilsyneladende normalt SpO
niveauer af COHb eller MetHb bør der udføres en laboratorieanalyse (CO-pulsoximetri) af en blodprøve.
• Forhøjede niveauer af methæmoglobin (MetHb) kan medføre unøjagtige målinger af SpO
• Forhøjede niveauer af bilirubin eller leversygdom kan medføre unøjagtige målinger af SpO
• Sensoren må ikke modificeres eller ændres på nogen måde. Ændring eller modifikation kan påvirke sensorens ydeevne og/
eller nøjagtighed.
• Sensoren må ikke lægges i blød eller nedsænkes i væske, da det kan beskadige sensoren.
• Forsøg ikke at sterilisere ved hjælp af bestråling, damp, autoklavering eller ætylenoxid, da det vil beskadige sensoren.
• Forsøg ikke at genbruge på flere patienter, genbehandle, omarbejde eller genanvende Masimo-sensorer eller patientledninger,
da det kan beskadige de elektriske komponenter og muligvis føre til skade på patienten.
• Forsigtig: Udskift sensoren, når en besked for at udskifte sensoren vises, eller når en besked om lavt SIQ kontinuerligt vises
efter fejlfindingstrin for lavt SIQ i overvågningsenhedens håndbog er blevet gennemført.
• Bemærk: Sensoren er udstyret med X-Cal®-teknologi for at reducere risikoen for unøjagtige aflæsninger og uventet tab af
patientovervågning. Sensoren giver op til 168 timers patientovervågning eller op til 336 timer for sensorer med et udskiftelig
bånd. Bortskaf sensoren efter brug til én patient.
ANVISNINGER
A) Valg af målested
• Vælg altid et påsætningssted, som er godt perfuseret, og som kan dække sensorens detektorvindue helt.
• Når lyssensoren og detektoren placeres, må lyssensoren ikke anbringes bag neglelejet. Hvis det sker, kan det være
nødvendigt at bruge en sensor med et lavere vægtinterval.
• Stedet bør være rent og tørt, før sensoren påsættes.
RD rainbow Vks 4λ: Sensor til voksne
> 30 kg Det anbefales at bruge lang- eller ringfingeren på den ikke-dominerende hånd.
RD rainbow pdt 4λ: Pædiatrisk sensor
10-50 kg Det anbefales at bruge lang- eller ringfingeren på den ikke-dominerende hånd.
RD rainbow spb 4λ: Sensor til spædbørn
3-10 kg Det anbefales at bruge storetåen. Alternativt kan tåen ved siden af storetåen eller tommelfingeren bruges.
10-30 kg Det anbefales at bruge lang- eller ringfingeren på den ikke-dominerende hånd.
RD rainbow neo 4λ: Sensor til nyfødte/voksne
< 3 kg Det anbefales at bruge foden. Alternativt kan håndfladen og håndryggen bruges.
> 30 kg Det anbefales at bruge lang- eller ringfingeren på den ikke-dominerende hånd.
B) Påsætning af sensoren på patienten
• Åbn posen, og tag sensoren ud. Fjern bagklædningen fra sensoren, hvis en sådan findes.
Vks. Sensor for VOKSNE (> 30 kg) ogPdt sensor for børn (10 - 50 kg)
1. Se fig. 1a. Ved sensoren, så detektoren kan placeres først. Placer fingerspidsen på den stiplede linje, så den kødfulde del af
fingeren dækker fingerkonturen og målevinduet.
2. Se fig. 1b. Tryk de selvklæbende vinger fast på fingeren én ad gangen. Fingeren skal dække målevinduet helt for at sikre,
at måledataene bliver nøjagtige.
3. Se fig. 1c. Fold sensoren over fingeren med lyssensorruden ( ) placeret over fingerneglen. Fastgør vingerne ved at trykke
dem ned omkring fingeren én ad gangen.
4. Se fig. 1d. For at sidde rigtigt skal lyssensoren og detektoren være på linje lodret som vist (de sorte linjer skal være ud for
hinanden). Flyt den om nødvendigt.
Spb Sensor for SPÆDBØRN (3 - 10 kg)
1. Se fig. 2a. Vend sensorkablet, så det løber langs toppen af foden. Placer detektoren på den kødfulde del af storetåen.
Alternativt kan tåen ved siden af storetåen eller tommelfingeren bruges (ikke vist).
2. Se fig. 2b. Fold tapen omkring tåen/tommelfingeren, så emitteren er anbragt på bagsiden af negleroden (ikke spidsen af
neglen). Fingeren skal dække målevinduet helt for at sikre, at måledataene bliver nøjagtige.
3. Se fig. 2c. Det skal sikres, at lyssensorvinduet ( ) er på linje med toppen af tåen/tommelfingeren direkte modsat
detektoren. Kontrollér korrekt placering, og ret om nødvendigt placeringen.
Neo Sensor for NEONATALE (< 3 kg)
1. Se fig. 3a. Vend sensorkablet mod anklen (eller håndleddet), så det løber langs toppen af foden (eller hånden). Fastgør
All manuals and user guides at all-guides.com
-målinger (f.eks. trikuspidalklapinsufficiens, Trendelenburg-position).
2
kan være forårsaget af en vasospastisk lidelse, såsom Raynauds og perifer karlidelse.
2
målinger.
2
38
. Ved mistanke om forhøjede
2
.
2
2.
10571B-eIFU-0620