Adskilte katetermodeller
1. Verificér, at kateteret er fyldt med hepariniseret saltvand (100 IU/mL).
2. Opnå adgang til karsystemet vha. standard perkutane teknikker eller kirurgisk fremlægning.
3. Lav en incision ved kanten af det ønskede anatomiske sted til portlommen.
4. Dan den subkutane lomme vha. stump dissektion.
5. Anbring kateterets distale ende i karret ved det ønskede sted. Før kateteret frem fra det valgte adgangskar til
portlommen. Brug en standard tunneleringsanordning, når det er nødvendigt.
6. Bekræft efter placering, at kateteret er korrekt placeret vha. røntgenteknikker. BEMÆRK: Kateteret bør ikke
implanteres med spænding for at tillade kropsbevægelse, men et for stort kateterslæk skal undgås i portlommen for
at forhindre mulig knækdannelse.
7. Klip den overskydende kateterlængde af ved at klippe den proksimale ende i en ret vinkel. FORSIGTIG: Klipning i en
ret vinkel vil medvirke til, at låsemekanismen forsegles korrekt.
8. Verificér, at portkammeret/portkamrene og udløbsslangen/udløbsslangerne er fyldt med hepariniseret saltvand
(100 IU/mL), og tilkobl dernæst kateteret til portens udløbsslange/udløbsslanger som angivet i afsnittet SAMLING AF
SYSTEMET herunder.
9. Fastgør porthoveddelen i den subkutane lomme.
Placering af kateter til modellerne Mini 5116W af titanium
Model Vital-Port Mini 5116W leveres med et adskilt kateter, som har en Slip-Coat™ kateterlederobturator forudindsat, så
den perifere placering lettes.
Modellerne Vital-Port Mini 5116W af titanium bør kun anvendes efter omhyggelig overvejelse og med ekstrem
forsigtighed på patienter, som har haft omfattende traume i venerne, eller som har anatomiske uregelmæssigheder, der
kan forhindre korrekt placering af systemet.
1. Tilslut en sprøjte med hepariniseret saltvand (100 IU/mL) til hanen, og skyl kateteret. Luk hanen ved at dreje
håndtaget 90° (Fig. 4, reference A).
2. Kateteret bør placeres via en perkutan punkturteknik eller en fremlægningsprocedure.
3. Anbring kateterets distale ende i karret ved det ønskede sted.
4. Fjern obturatoren fra kateteret, når kateteret er i den ønskede position, ved at fjerne hanen (Fig. 5, reference A) og
forsigtigt trække obturatoren tilbage (Fig. 5, reference B).
5. Skyl dernæst kateteret med hepariniseret saltvand (100 IU/mL) via Luer-konnektoren for enden af kateteret.
6. Afklem kateteret ved den proksimale ende, som skal tilsluttes porten, idet kateteret kun afklemmes på den del, der
skal klippes af inden implantationen. Klip Luer-konnektoren af kateteret.
SAMLING AF SYSTEMET
Modeller med et enkelt kammer:
a. Anbring kateterlåsen over kateterets proksimale ende (Fig. 6, reference A og Fig. 7, reference A), og skub kateteret
over portudløbet (Fig. 6, reference B og Fig. 7, reference B). Drej kateteret, samtidig med at det skubbes fremad,
hvorved fremføringen over ringen lettes. BEMÆRK: På modeller af standardstørrelse skal enden af kateteret føres
halvvejs frem (Fig. 6, reference D) mellem ringen (Fig. 6, reference C) og forbindelsesslangens skulder (Fig. 6,
reference E). Ved Petite (lille) og Mini modeller skal kateterenden føres halvvejs frem (Fig. 7, reference D) mellem
ringen (Fig. 7, reference C) og porthoveddelen (Fig. 7, reference E).
b. Før kateterlåsen over portens udløbsslange og kateteret, indtil den har grebet fat i porthoveddelens fordybning.
c. Enden af kateterlåsen bør ikke være synlig, når den er placeret korrekt. Kateterenden bør være synlig gennem den
gennemsigtige del af kateterlåsen (Fig. 8).
Modeller med to kamre:
a. Anbring kateterlåsen over kateterets proksimale ende, og skub kateteret over portens udløbsslanger (Fig. 9,
reference A), idet kateterets lumen passes ind med portens udløbsslanger.
b. Kateterenden bør placeres mod portens hoveddel, så den helt dækker portens udløbsslanger. Dette kan visualiseres
gennem vinduet i bunden af portens hoveddel (Fig. 9, reference B).
c. Før kateterlåsen over portens udløbsslanger og kateteret, indtil den griber fat i gevindene i portens hoveddel. Drej
kateterlåsen med uret, indtil rotationen standses af positionsindikatoren. Vingerne på kateterlåsen vil være parallelle
med portens bund, når kateteret er korrekt placeret.
d. Enden af kateteret bør nu fremkomme som en lille O-ring eller cirkel inden i vinduet i porthoveddelen (Fig. 9,
reference C).
FORSIGTIG: Forkert katetertilslutning kan resultere i beskadigelse, lækage eller mulig frakobling af kateteret. Det
anbefales at øve sig forud for implantationen for at sikre behændighed, når kateteret tilsluttes porten. Man må imidlertid
ikke øve sig med et kateter, der er beregnet til implantation, da kateteret kan blive beskadiget.
14