• Aneurisme
• Angina
• Arytmier
• Arteriovenøse fistler
• Blødningskomplikationer, der kan kræve transfusion
• Cerebral iskæmi/forbigående iskæmisk anfald (TIA)
• Dødsfald
• Embolisme (luft, væv, thrombotisk, systemisk eller
anordningskomponent)
• Feber/pyrogen reaktion
• Overfølsomhed eller allergisk reaktion over for kontrastmidler
og lægemiddelreaktioner
• Hypertension/hypotension
• Infektion
• Iskæmi, inklusive vævsiskæmi, steal syndrom og nekrose
• Ødem i benet
• Myokardiel iskæmi eller myokardieinfarkt
• Kvalme og opkastning
• Neuropati eller nerveskade
• Okklusion
• Organsvigt (enkelt, multipelt)
• Smerte
• Palpitationer
• Pseudoaneurisme
• Nyresvigt/nyreinsufficiens
• Restenose
• Slagtilfælde/cerebrovaskulær hændelse (CVA)
• Vaskulære komplikationer, inklusive indgangsstedet, der kan
nødvendiggøre reparation af kar
• Vaskulær thrombose
• Karbeskadigelse, f.eks. dissektion, perforation
• Karspasme
NØDVENDIGE MATERIALER
Sterilt udstyr (må ikke resteriliseres eller genbruges), kun til
engangsbrug.
• Steril, hepariniseret fysiologisk saltvandsopløsning
(HepNS)
• 4F størrelse introducersheath eller 5F guidingkateter i
passende størrelse og konfiguration
• Én indeflator (med trykovervågning – anbefales)
• Én 3-vejs stophane
• 0,36 mm (0,014 tom) guidewire
• Kontrastmiddel fortyndet 1:1 med fysiologisk saltvand
• Guidewire-introducer
• Hæmostatisk(e) ventil(er)
• Guidewire torque device
• 20 ml luer-lock sprøjter (ikke påkrævet)
KLARGØRING TIL BRUG
Efterse alle produkter før brug. Undersøg Armada 14 XT PTA-
katetret (katetret) for bøjninger, knæk eller anden skade. Må ikke
anvendes, hvis pakningen er åben eller beskadiget, eller hvis
produktet er beskadiget.
Klargør det udstyr, der skal anvendes, i henhold til producentens
anvisninger eller anden anvendt standardprocedure.
Katetret klargøres til brug ved at følge nedenstående trin:
1. Fjern den beskyttende mandrin fra katetrets distale spids.
2. Træk den beskyttende sheath af ballonen.
Bemærk: Nedsænk ballonen i steril, hepariniseret fysiologisk
saltvandsopløsning under klargøring af ballonen for at
aktivere belægningen.
3. Fyld en indeflator med det anbefalede kontrastmiddel i
henhold til producentens anvisninger.
4. Tøm luften ud af ballonsegmentet ved hjælp af følgende
fremgangsmåde:
a) Fyld en 20 ml sprøjte eller indeflatoren med ca. 4 ml af
det anbefalede kontrastmiddel.
b) Når sprøjten eller indeflatoren er monteret på ballonens
udspilingslumen, drejes katetret, således at den distale
spids og ballonen peger lodret nedad.
c) Skab undertryk og aspirér i 15 sekunder. Udlign
langsomt trykket til neutral, så ballonkatetrets skaft
fyldes med kontrastmiddel.
d) Fjern sprøjten eller indeflatoren fra dilatationskatetrets
udspilingsport.
e) Fjern derpå al luft fra sprøjten eller cylinderen på
indeflatoren. Slut igen sprøjten eller indeflatoren til katetrets
udspilingsport. Oprethold undertryk på ballonen, indtil der
ikke længere strømmer luft tilbage i anordningen.
f) Udlign herefter langsomt trykket til neutralt.
g) Fjern 20 ml sprøjten (hvis en sådan anvendes), hvorefter
indeflatoren sluttes til ballonkatetrets udspilingsport,
uden at der lukkes luft ind i systemet.
FORSIGTIG: Al luft skal fjernes fra ballonen og erstattes
med kontrastmiddel (fortyndet 1:1 med fysiologisk
saltvand) før indføring i kroppen (trin 4a til 4g
gentages om nødvendigt). I modsat fald kan der opstå
komplikationer.
BRUGSANVISNING
1. Skyl og fyld guidewirelumen på katetret med hepariniseret
fysiologisk saltvand.
2. Anbring det klargjorte kateter over en forud positioneret
guidewire og før spidsen frem til introduktionsstedet. Det er
en fordel at anvende ballonkatetret med en introducer for at
lette adgangen.
Bemærk: Udfør alle yderligere katetermanipulationer
under fluoroskopi.
3. Åbn den hæmostatiske ventil. Indfør katetret over
guidewiren gennem den hæmostatiske ventil ind i sheathen/
guidingkatetret. For at lette indføringen skal ballonen være
helt tømt til undertryk.
Bemærk: Der bør tages højde for forskelle i skaftdiameteren
ved åbning og tilspænding af den hæmostatiske ventil og
ved tilbagetrækning af katetret.
4. Tilspænd den hæmostatiske ventil for at skabe en
forsegling rundt om katetret, uden at det nedsætter katetrets
bevægelighed.
Bemærk: Det er vigtigt, at den hæmostatiske ventil er
helt tilspændt for at forhindre blodudsivning omkring
kateterskaftet. Den må dog ikke spændes så hårdt, at
det hindrer flow af kontrastmiddel til og fra ballonen eller
hæmmer guidewirens bevægelighed.
5. Før katetret frem, indtil den distale skaftmarkør ligger på
linje med den hæmostatiske ventils muffe. Dette indikerer, at
kateterspidsen har nået sheathen/guidingkatetrets spids, når
der bruges 90 cm sheath/guidingkateter.
Bemærk: Armada 14 XT PTA-katetret er udformet så det
tillader udskiftning af guidewirer, mens katetrets position
i arterien opretholdes. I tilfælde af et ekstremt snoet kar
kan det blive nødvendigt at repositionere katetret i et lige
segment af karret for at tillade udskiftning af guidewiren.
6. Ballonen bør være af en størrelse, der passer til karret.
Større balloner vil have større krydsningsprofiler (op til 0,048
tom./1,22 mm), og mindre balloner vil have mindre profiler.
Før katetret frem over guidewiren og ind i stenosen (eller
stenten ved dilatation efter implantation). Udspil ballonen til
et meget lavt tryk (1 atm., 1 bar eller 15 psi) for at bekræfte,
at ballonen er korrekt positioneret.
7. Udspil ballonen (overskrid ikke 10 udspilninger i alt i en stent
eller 20 udspilninger i alt uden en stent) for at udføre PTA
(eller dilatation efter implantation) iht. standard procedure.
Oprethold undertryk på ballonen mellem udspilinger.
8. Tøm ballonen ved at påføre negativt tryk på
udspilingsanordningen. Det vil tage længere tid (op til
30 sekunder) at tømme større og længere balloner end
mindre og kortere balloner. Træk det tømte kateter og
guidewiren ud af sheathen/guidingkatetret gennem den
hæmostatiske ventil. Stram den hæmostatiske ventil til,
hvis relevant.
Bemærk: Når det tømte ballonkateter er trukket ud, bør
det tørres rent med gaze vædet med steril, hepariniseret
fysiologisk saltvandsopløsning og opbevares nedsænket i et
fad med steril, hepariniseret fysiologisk saltvandsopløsning.
Før genindføring bør ballonen nedsænkes i steril,
hepariniseret fysiologisk saltvandsopløsning for at reaktivere
belægningen.
Bemærk: Hvis der føles modstand under fjernelse
af ballonkatetret fra guidewiren eller guidewiren fra
ballonkatetret, bør ballonkatetret og guidewiren fjernes
sammen som en helhed og lægges til side. Hverken
ballonkatetret eller guidewiren bør bruges igen ved
yderligere forsøg på at dilatere arterien, hverken hver for sig
eller i kombination.
REFERENCER
Lægen bør læse nyere litteratur om aktuel medicinsk praksis for
ballon-PTA.
23