Vedligeholdelse Og Opbevaring - MSA 10119074 Instrucciones De Uso Y Mantenimiento

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 23
P/N 10129886
Du må ikke stole på følelsen eller lyden for at bekræfte at snaphagen er tilkoblet korrekt. Kontroller altid visuelt for korrekt tilkobling. Sørg for at spjældet og
holderen er lukket inden brug.
Hold den tilbagetrækkelige sikkerhedsline væk fra andre arbejdere, genstande og forhindringer. Du må ikke klemme, binde knude eller stå på linen. Linen må
ikke slækkes. Linen må ikke føres rundt om kroppen eller benene. Linen må ikke forlænges ved at koble en anden line til. Du må ikke udløse linen og selv
lade den trække sig tilbage ind i huset. En RTFA-line må ikke strækkes ud når den ikke bruges til faldsikring. Linen må ikke udsættes for skarpe kanter, grove
overflader, gnister, ild eller temperaturer over 50°C.
Når RTFA monteres eller aftages, skal eksponeringen begrænses til faremomenter. Et særskilt uafhængig faldsikringssystem kan være påkrævet.
Hvis RTFA'en sælges videre udenfor det originale land, skal sælgeren, af hensyn til brugerens sikkerhed, vejlede køberen samt give yderligere relevante
oplysninger vedrørende vedligeholdelse, periodisk eftersyn og reparation. Dette skal ske på sproget i det land, hvor RTFA'en skal bruges.
Hvis disse advarsler ikke følges eller hvis udstyret misbruges, kan det medføre alvorlig personskade eller dødsfald.
Følg de rengøringsvejledninger, som er beskrevet i dette afsnit omhyggeligt, for at forebygge negative virkninger på de materialer, der anvendes i RTFA.
Rengør RTFA jævnligt med en ren og fugtig (ikke våd) klud for at fjerne snavs eller forurening, som kan forårsage korrosion, hæmme betjening, eller reducere
mærkaternes læsbarhed. Fjern olie eller fedt med en mild vaskemiddelsblanding. Der må ikke anvendes kemikalier, hårde rengøringsmidler, skuremidler eller
trykrensere. RTFA'en må ikke dyppes i vand eller andre væsker. Tør den med en ren klud og hæng produktet til lufttørring. Tørringen må ikke foretages med
varme. Stop ophobning af snavs, maling eller andre fremmedlegemer, da disse kan forhindre korrekt funktion af RTFA, og i alvorlige tilfælde svække linen.
Spørgsmål vedrørende produktets tilstand og rengøring, kan rettes til MSA. Nogle omgivelser kan kræve at RTFA'en skal desinficeres. For den korrekte
desinficeringsprocedure skal du henvende dig til MSA.
Udstyr, som er beskadiget eller har brug for vedligeholdelse, skal afmærkes "UBRUGELIG" og tages ud af brug. Forbedrende vedligeholdelse (bortset fra
rengøring) og reparation, som for eksempel udskiftning af elementer, skal foregå på en MSA fabrik. Der må ikke gøres forsøg på at foretage reparationer på
stedet. Snaphagernes og karabinhagernes bevægelige dele kan have behov for jævnlig smøring med en langsomt gennemtrængelig olie. Følg producentens
smøreanvisninger. Der må ikke smøres for meget. Tør den overskydende olie af med en ren og tør klud.
Opbevar RTFA'en på et tørt, køligt og rent sted væk fra direkte sollys. Undgå områder hvor der findes varme, fugt, lys, olie og kemikalier eller deres dampe.
RTFA'en må aldrig ligge i længere tid på beton-eller askegulve, da kalksvovl og aske kan forårsage korrosion. RTFA'en skal opbevares med linen rullet helt
tilbage. Udstyr, som er beskadiget eller har brug for vedligeholdelse, må ikke opbevares på det samme sted som ubrugeligt udstyr. Meget snavset, vådt, eller
på anden måde kontamineret udstyr skal vedligeholdes på forsvarlig måde (f. eks. tørret og rengjort) inden opbevaring. Inden udstyr, som er blevet opbevaret
i længere perioder, tages i brug, skal der foretages en formel inspektion af en kompetent person.
Transporter RTFA'en i en pakke for at beskytte den mod snit, fugt, kemikalier og deres dampe, ekstreme temperaturer og ultraviolette stråler. Beskyt linen på
mundstykket under transporten for at hindre skade. Sørg så vidt som muligt for at beskytte RTFA-huset og snaphagen fra at bevæge sig.
RTFA skal inspiceres af en kompetent person hver 6. måned i henhold til nedenstående inspektionsproces.
Udfør de følgende trin i rækkefølge. Hvis du er i tvivl om noget punkt i inspektionen, skal du kontakte MSA eller en kompetent person for at få udført en formel
inspektion. Ophør med det samme med at bruge enhver enhed, der ikke overholder kravene i blot ét af de nedenstående trin.
Trin 1:
Efterse belastningsindikatoren for at kontrollere, at den ikke har været udløst. (Se figur 4 og 5)
Trin 2:
Efterse mærkaterne for at kontrollere, at de er til stede og læselige. Kontrollér den kompetente persons inspektionsskema for at sikre, at en
kompetent person har udført et eftersyn inden for de seneste seks (6) måneder (3 måneder under krævende forhold).
Trin 3:
Efterse udrulning og tilbagetrækning af linen ved at trække linen ud i hele dens længde og lade den trække sig tilbage ind i huset på kontrolleret vis.
Linens bevægelse skal være jævn og uden ryk under udrulning eller slæk under tilbagetrækning. Linen skal trækkes helt ind i huset. Bekræft at enheden låser
ved at trække linen hurtigt ud af huset. Enheden skal låse og forblive låst, indtil stramningen af linen slækkes. Gentag tre gange.
Trin 4:
Efterse for strukturelle skader og korrosion. Kontrollér at husets dele sidder stramt, at der ikke er manglende eller ændrede dele, at der ikke er
revner, deformationer eller dybe snit i huset, linen eller karabinhagen.
Trin 5:
For enheder med liner i stålwire:
a) Efterse feruler eller splejsning og hætte ved karabinhagen, og kontrollér at der ikke er tegn på revner, forvridning, korrosion eller slid, eller at der skæres
ind i linen.
b) Efterse linen i hele dens længde, og kontrollér at der ikke er kinker, bøjninger, løse strenge, ændringer af diameter, korrosion eller knækkede strenge.
Trin 6:
For enheder med liner i reb:
a) Efterse rebet og kontrollér, at det ikke har knækkede, flossede, snittede, afslebne eller manglende tråde.
b) Kontrollér at rebets tykkelse eller bredde ikke er reduceret.
c) Kontrollér at der ikke er nogen glatte, misfarvede, skinnende, hærdede eller glasagtige områder, som indikerer eksponering for varme eller kemikalier.
Trin 7:
Efterse alle metaldele for tegn på skader, ændringer eller manglende dele.
Trin 8:
Efterse karabinhagerne for deformation, revner, korrosion, kraftig tæring, grater, skarpe kanter, snit, dybe rifter, løse dele og tegn på eksponering for
stærk varme eller kemikalier. Kontrollér funktion: lås op, åbn, luk og lås flere gange. Leddet skal lukke automatisk og sidde tæt mod næsen. Låsemekanismen
skal holde leddets spids inden for 3 mm (1/8 tomme) af næsen, når der trykkes hårdt på leddet.
Trin 9:
Efterse alle plastdele for snit, brud, kraftig slitage, manglende og løse dele. Undersøg for tegn på forbrændinger, kraftig varme eller kemikaliepåvirkning.
Trin 10: Undersøg hver af systemets komponenter og delsystemer i overensstemmelse med den pågældende producents anvisninger.
Hvis der, efter at have inspiceret SRL'en, er tvivl om hvorvidt den er sikker at bruge, så er det afgørende for sikkerheden, at SRL'en straks tages ud af brug og
ikke bruges igen, før det er blevet skriftligt bekræftet af en kompetent person, at det er acceptabelt at bruge den.
Page 22

VEDLIGEHOLDELSE OG OPBEVARING

DANSK
© 2012 MSA

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

101190751011907610119077

Tabla de contenido