Provox Plug (prop) er et førstehjælpsredskab, som midlertidigt blokerer lækage igennem protesen.
Provox ActiValve Lubricant (smøremiddel) bruges som smøremiddel til ventiloverfladen indeni Provox ActiValve.
3.5 Yderligere anordninger
Provox XtraFlow og Provox XtraMoist: Fugt- og varmevekslere, som delvist genopretter mistede næsefunktioner
(opvarmning af luften, åndedrætsmodstand).
Provox FreeHands FlexiVoice: En fugt- og varmeveksler kombineret med en automatisk trakeostomaventil, som er designet
til at muliggøre håndfri tale.
Provox LaryTube: Trachealkanyle i silikone, der mindsker risikoen for skrumpning af stoma og fastholder andre
rehabiliteringsanordninger i Provox System.
Provox LaryButton: En blød, selvholdende trachealkanyle i silikone, der mindsker risikoen for skrumpning af stoma og
fastholder andre rehabiliteringsanordninger i Provox System.
4. Bivirkninger/fejlfindingsinformation efter symptom
Indikationer for udskiftning af Provox ActiValve stemmeprotese omfatter lækage igennem ventilen, blokering af protesen,
bakterie- eller candidatilgroning, som medfører, at materialerne nedbrydes, og/eller at der skal anvendes overdrevent tryk
for at tale. Andre årsager til udskiftning omfatter medicinske indikationer, såsom problemer med punkturområdet.
Det er din klinikers ansvar at oplyse dig om risici og fordele ved kunstig stemmerehabilitering og instruere dig i, hvad du
skal gøre i tilfælde af, at du oplever bivirkninger. Hvis du ikke er sikker på, at du har forstået alle instruktioner, skal du bede
din kliniker om at forklare nærmere.
Symptom: Hoste (som udløses af at drikke eller spise), mens protesen sidder i.
De mest almindelige årsager: Lækage igennem eller omkring protesen.
Foranstaltninger:
1. Rengør protesen med Provox Brush (børste) og om muligt også med Provox Flush (skylleanordning). Der kan være
madrester, som forhindrer ventilen i at lukke korrekt.
Hvis lækagen fortsætter:
2. Observer protesen, mens du drikker. Forsøg at bestemme, om det lækker igennem midten eller omkring protesen.
a) Hvis du mener, at det lækker igennem midten, kan du bruge Provox Vega Plug (prop), mens du spiser og drikker for at
forhindre lækage. Fortæl din kliniker, at du har brug for en ny protese.
b) Hvis du mener, at det lækker omkring protesen, eller hvis proppen ikke stopper lækagen, skal du fortælle din kliniker, at du
muligvis har lækage omkring din protese.
Symptom: Det er ikke altid muligt at tale (ventilen åbner ikke).
Mulig årsag: Ventillåget klæber sig fast på ventilsædet, hvilket forhindrer ventilen i at åbne. Dette bliver mere sandsynligt,
jo længere tid ventilen ikke har været i brug (f.eks. over natten).
Foranstaltninger: Rengør og smør stemmeprotesen (se afsnittet Rengøring og Vedligeholdelse). Hvis rengøring og smøring
ikke hjælper: Kontakt din kliniker.
Symptom: Tale bliver sværere og sværere.
De mest almindelige årsager: Blokering af ventilen, hævelse af vævet i halsen (f.eks. under strålebehandling).
Foranstaltninger:
1. Rengør protesen med Provox Brush (børste) og/eller Flush. Der kan være madrester, der øger luftflowmodstanden.
2. Hvis det ikke hjælper: Kontakt din kliniker med det samme.
Symptomer: Smerte, varme, hævelse og udslæt (et eller flere symptomer) i området omkring protesen eller stomaet.
De mest almindelige årsager: Inflammation i vævet og infektioner.
Foranstaltninger: Kontakt din kliniker med det samme.
Symptomer: Der er spor af blod på børsten efter børstning.
De mest almindelige årsager: Inflammation i vævet og infektion i spiserøret.
Foranstaltninger: Kontakt din kliniker med det samme.
5. Yderligere oplysninger
5.1 Flyrejser
Denne anordning indeholder 2 magneter: størrelse 1-1,5 mm, vægt 0,15-0,2 gram. Det er usandsynligt, at magneterne
sætter metaldetektorer i gang, som dem, der bruges i lufthavne, men for at undgå problemer, kan du på forhånd informere
sikkerhedspersonalet om din stemmeprotese og vise dem dit Provox ActiValve brugerkort.
5.2 Trykkedato og hjælpeoplysninger til brugeren
Versionsnummeret til denne brugsanvisning samt producent- og kontaktoplysninger findes på anvisningens bagside.
47