MSA Gravity Suspension Instrucciones De Uso Y Mantenimiento página 29

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 31
DANSK
MSA helkropselen er i overensstemmelse med EN-standarden. Se figur 1 for produktspecifikationen.
Brugeren skal prøve selen på og vælge en passende størrelse sele. Følg trinnene på figur 2 for at tage helkropselen på og indstille den. Sørg for at selens
støtteline ikke er snoet, og justér så den sidder tæt til (kontrollér alle tilslutninger for at sikre at de er lukkede og låst før brug).
Tag selen på i rækkefølgen vist med trinnene (se figur 2).
Trin 1: Efterse selens remme, syninger, metaldele og mærkater før du tager den på. Hold selen i D-ringen i ryggen og ryst selen for at sno eventuelle
snoninger på remme ud (se figur 2A).
Trin 2: Åbn karabinhagen på den forreste tilslutningsløkke og spænderne på benremmene (se figur 2B).
Trin 3: Hold selen i støttebæltet mens du flytter skulderremmen til den ene side. Før benene gennem støttebæltet og træk støttebæltet op til taljen
(se figur 2C).
Trin 4: Justér støttebæltet ved at trække i benremmene. Den frie ende af bæltets rem skal sættes ind i holderen (se figur 2D og figur 17).
Trin 5: Fastgør og justér benløkken for at opnå den bedste pasform (se figur 2E).
Trin 6: Træk selen over hovedet og anbring skulderremmene på skuldrene (se figur 2F). Sæt den forreste karabinhage i brystpunktet på sædeselen.
Lås karabinhagen ved at dreje låsemuffen (se figur 2G).
Trin 7: Justér skulderremmene. Den frie ende af skulderremmene skal sættes ind i holderen (se figur 2H og figur 17).
Trin 8: Du bør altid indledningsvis justere rygjusteringsmekanismen, når du tager selen på første gang. Få en kollega til at hjælpe med dette.
Placér eller justér arbejdsplaceringsrebet på en sådan måde, at forankringspunktet holdes på eller over taljen, at rebet holdes stramt, og at den frie
bevægelighed er begrænset til et maksimum på 0,6 m (se figur 3).
Før selen anvendes første gang, skal brugeren teste at den er komfortabel, og kontrollere at den kan justeres på sikker vis. Brugeren bør gøre dette et sikkert
sted, og kontrollere at selen har den rigtige størrelse, samt at den kan justeres tilstrækkeligt til at sikre, at den er bekvem og egnet til den tiltænkte anvendelse.
Kontrollér regelmæssigt fastgørings- og/eller reguleringsdele under brug. Brugere af MSA-selen skal have læst brugsanvisningen og skal være oplært i brug af
selen af en kvalificeret person. Som bruger er det dit ansvar at sikre, at du er blevet korrekt oplært i brug af denne sele, og at du fuldt ud har forstået, hvordan
den fungerer.
Selen SKAL efterses mindst hver 12. måned af en kompetent person, autoriseret af gældende lovgivning i brugslandet. Selen SKAL altid inspiceres før
brug for at kontrollere, at den er driftsklar. Brug den ikke når der registreres usikre tilstande som fastlagt af inspektionsreglerne. Ved eftersyn skal følgende
kontrolleres: Selens remme må ikke vise tegn på slitage, brandmærker, snit eller flossede kanter. Selens syninger må ikke være løse eller mangle. Ingen af
selens metaldele må vise tegn på revner, brud eller deformering. Knækkede eller udtrukne sting i faldsikringsindikatoren (se figur 5, mærke 5A) viser, at selen
er blevet overbelastet eller nedbrudt grundet miljøfaktorer. Brug ikke selen, hvis der er knækkede sting i faldsikringsindikatoren. Belastningsindikatoren (se
figur 5A) vil kun være aktiv, når den er fastgjort til D-ringen i ryggen. Grundet arten af visse fald vil faldsikringsindikatoren muligvis ikke blive aktiveret. I tilfælde
af et fald, skal selen tages ud af drift. Produktets etikette skal altid være læsbar.
Produktets gennemsnitlige levetid er 10 år. Dog kan følgende faktorer reducere ydelsen af produktet og dets levetid: forkert opbevaring, forkert brug, mekanisk
vridning, kontakt med kemikalier (syrer og baser) samt udsættelse for høje temperaturer. Hyppigere eftersyn er påkrævet i disse miljøer. Vær forsigtig, når du
arbejder omkring elektriske farer, bevægeligt maskineri og slibende overflader.
Alle komponenter tilsluttet denne sele SKAL være kompatible. En helkropssele er den eneste acceptable holdeanordning til kroppen, der kan bruges i
et faldsikringssystem i overensstemmelse med EN 363. Et faldsikringsundersystem (EN 353-1, EN 353-2, EN 360) eller en energiabsorbersikkerhedsline
(EN 355:2002) MÅ KUN tilsluttes til selens D-ringe på ryg eller bryst, hvis de har faldsikringsmærket "A" (se figur 13 og 15B). Der er farer, som kan opstå ved
brug af kombinationer af udstyr, hvor sikker funktion af én del påvirkes af eller interfererer med sikker funktion af en anden.
Når selen anvendes til placering under arbejdet eller til fastholdelse, er den ikke længere egnet til faldsikring, og det kan være nødvendigt midlertidigt at
supplere opsætninger til placering under arbejdet eller til fastholdelse med kollektive tiltag (fx sikkerhedsnet) eller ved at implementere individuelle systemer
til beskyttelse mod fald fra højden (fx faldsikringssystemer i overensstemmelse med EN 363).
Når det er muligt, skal man fastgøre faldsikringssystemet til et forankringspunkt direkte OVER brugerens position for at minimere svingfald (se figur 6).
Af sikkerhedsgrunde er det afgørende at forankringsudstyret eller forankringspunktet altid er således placeret, og at arbejdes altid udføres således, at det
minimerer både faldpotentialet samt den potentielle faldlængde. Hvis en risikovurdering, udført før arbejdet påbegyndes, viser, at man risikerer at belaste
udstyret over en kant, skal der tages passende forholdsregler. Brugeren skal minimere mængden af slør i sikkerhedslinen nær en faldrisiko. Undgå ethvert
punkt, hvis styrke er i tvivl. Så vidt muligt, er anvendelse af strukturelle forankringspunkter beregnet til formålet (i overensstemmelse med EN 795:2012)
eller forankringspunkter med en minimum styrke på 12 kN at foretrække . Der skal være tilstrækkelig frihøjde under brugerens fødder til at forhindre
sammenstød med strukturen eller jorden i tilfælde af fald fra højden. Med en masse på 100 kg og en faldfaktor to situation (værste scenarium) er frihøjden D
standsningsafstanden H plus en ekstra afstand på 1 m (se figur 8, frihøjde=D).
Forbind ikke andre dele til hverken den ene eller den anden siden af energiabsorbersikkerhedslinen for at øge den frie faldafstand. Den samlede længde
af et undersystem med en energiabsorber inklusive sikkerhedsline, ender og tilslutninger må ikke overstige 2 meter (fx tilslutning plus sikkerhedsline plus
energiabsorber plus tilslutning. Den samlede længde af energiabsorberstøttelinen omfatter begge tilslutningens ender) (se figur 8A).
Bortset fra ved seler med indbygget energiabsorberstøtteline, skal der anvendes energiabsorber med ethvert faldsikringssystem. Det er afgørende for
sikkerheden at kontrollere, at den nødvendige frie afstand under brugeren findes på arbejdspladsen før hver brug, således at der i tilfælde af fald ikke vil ske
sammenstød med jorden eller andre forhindringer på faldvejen (figur 6 og figur 7). Se tilslutningen af faldsikringssystem på figur 9. Se hvordan D-ringen på
brystet og D-ringen på ryggen anvendes ved tilslutning af faldsikringssystem på figur 10. Jævnfør figur 11. Støttelinens holdepunkt (hvis til stede) MÅ KUN
anvendes til at hænge støttelinens karabinhage i, og ALDRIG til et faldsikringssystem eller til klatrebeskyttelse. Jævnfør figur 12. Gearløkken MÅ KUN
anvendes til at hænge sikre gear i og ALDRIG til et faldsikringssystem eller et arbejdsplaceringssystem.
© 2015 MSA
DANSK
BRUGSANVISNING
ADVARSLER OG EFTERSYN
P/N 10153590
page 29

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Gravity light suspension

Tabla de contenido