ADVARSLER OG VIGTIG INFORMATION TIL BRUGERNE –
PREVENA PLUS™ 125 TERAPIENHED
For at sikre, at produkter fra KCI fungerer korrekt, anbefaler KCI, at følgende betingelser overholdes.
Manglende overholdelse af disse betingelser vil ugyldiggøre alle gældende garantier.
•
Dette produkt må kun benyttes i overensstemmelse med denne vejledning og de relevante
produktoplysninger.
•
Montering, betjening, udbygning, genjustering, modifikation, teknisk vedligeholdelse eller
reparation skal udføres af kvalificeret personale, der er godkendt af KCI.
•
Sørg for, at de elektriske installationer i lokalet overholder gældende nationale standarder for
elektriske forbindelser. For at undgå risikoen for elektrisk stød skal dette produkt være tilsluttet
til en jordet stikkontakt.
•
Mobiltelefoner og lignende produkter kan påvirke terapienheden. Flyt terapienheden væk fra
sådanne apparater, hvis der er mistanke om interferens.
•
Betjen ikke dette produkt, hvis det har et beskadiget strømkabel, en beskadiget strømforsyning
eller et beskadiget stik. Kontakt KCI, hvis disse komponenter er slidte eller beskadigede.
•
Pas på ikke at tabe eller isætte genstande i nogen af dette produkts åbninger eller slanger.
•
Dette produkt eller dets komponenter må ikke sluttes til udstyr, der ikke anbefales af KCI.
•
Terapienheden eller forbindingen må ikke modificeres. Tilslut ikke terapienheden eller
forbindingen til andet udstyr, der anvendes.
•
Brug kun PREVENA PLUS™ Forbindinger sammen med dette produkt.
•
Hold dette produkt væk fra opvarmede overflader.
•
Udstyret er ikke egnet til brug i nærheden af brandbare anæstesiblandinger med luft, oxygen
eller dinotrogenoxid eller i et miljø, hvor koncentrationen af oxygen er: a) større end 25 %
for omgivelsestryk op til 110 kPa, eller b) oxygenets partialtryk er større end 27,5 kPa ved
omgivelsestryk, der overstiger 110 kPa.
•
Undgå at spilde væsker på produktet.
•
Foretag ikke ændringer af terapienhedens indstillinger, medmindre den behandlende læge
har bedt dig om det.
•
Små dele – risiko for kvælning.
•
PREVENA PLUS™ Incisionsstyringssystem er medicinsk udstyr og ikke legetøj. Opbevar
udstyret utilgængeligt for børn, kæledyr og skadedyr, da de kan beskadige forbindingen og
terapienheden og påvirke ydeevnen. Opbevar udstyret fri for snavs og støv, da det også kan
beskadige forbindingen og terapienheden og påvirke ydeevnen.
ADVARSEL: PREVENA PLUS™ 125 Terapienheden indeholder ikke udskiftelige dele og må ikke
åbnes, adskilles eller ændres på anden vis af brugeren. Den skal udskiftes som en hel enhed.
Al montering, betjening, justering, tilpasning, vedligeholdelse og reparation skal udføres af
kvalificeret personale, der er godkendt af KCI.
Fare for elektrisk stød – Undlad at åbne dækslerne på terapienheden. Der er ingen udskiftelige dele.
Ret henvendelse til kvalificeret servicepersonale fra KCI.
Resterende væske på de elektroniske betjeningsanordninger kan forårsage korrosion, der kan
medføre, at de elektroniske komponenter ikke længere fungerer som de skal. Komponentfejl kan
forårsage fejlfunktion, hvilket kan medføre potentielle risici for patient og personale. Hvis der
spildes væske, skal enheden straks frakobles strømforsyningen og rengøres med en absorberende
klud. Sørg for, at der ikke er fugt i eller i nærheden af strømstikket og strømforsyningens
komponenter, før strømmen tilsluttes igen. Kontakt KCI, hvis produktet ikke fungerer korrekt.
257