Rengøring Og Sterilisering; Proceduremæssige Anbefalinger - Gemini 810 DIODE LASER Manual Del Usuario

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 72
RENGØRING OG STERILISERING
VEJLEDNINGER
Gemini 810 + 980 diodelaser leveres ikke i steril tilstand og skal ikke steriliseres inden anvendelse med undtagelse af håndstykket. Det anbefales at udføre følgende rengørings- og steriliseringsprocedurer
inden første brug og efter hver efterfølgende brug:
1. Fiberspidserne til engangsbrug leveres usterile af producenten og skal tørres af med spritservietter af operatøren inden brug. Spidserne skal bortskaffes i en beholder til biologisk farligt affald
efter brug. De kan hverken genbruges eller genbearbejdes.
2. Håndstykket af aluminium leveres også usterilt af producenten og skal rengøres og steriliseres inden første brug og efter hver efterfølgende brug iht. følgende vejledninger:
RENGØRING
Advarsel: Gemini 810 + 980 diodelaser og dets komponenter kan ikke rengøres med en automatiseret rengøringsproces.
Rengøringsprocessen er beregnet til at fjerne blod, proteinstoffer og andre potentielle kontaminanter fra overflader og ujævnheder på tilbehør, der kan genbruges. Denne proces kan også reducere
antallet af eventuelle partikler, mikroorganismer og patogener. Rengøringen skal udføres indenfor maksimalt 1 time efter proceduren og altid inden sterilisering:
1. Efter brug skal fiberspidsen forsigtigt tages af håndstykket og bortskaffes i en beholder til biologisk farligt affald.
2. Rengør håndstykket og det fastsatte fiberkabel med en CaviWipes®-serviet eller lignende for helt at fjerne alt grovdebris fra de udsatte områder. Sørg også for at aftørre det område med gevind,
hvor engangsspidsen fastsættes.
3. Følg vejledningerne på skærmbilledet for at fjerne kappen til håndstykket. Brug en frisk serviet til at forrengøre gevindet på den nu frilagte kappe til håndstykket og endehætten (start ved o-ringen
og tør af i retning mod fiberkablet).
4. Brug en ny serviet til at gennemvæde alle forrengjorte områder, og hold alle områderne våde i 2 minutter ved stuetemperatur (20 °C). Det kan være nødvendigt at bruge flere servietter for at sikre,
at overfladerne forbliver synligt våde.
5. Se håndstykket efter for at kontrollere, at der ikke er mere synligt debris. Fortsæt om nødvendigt med af tørre af med CaviWipes, indtil alt synligt debris er fjernet.
6. Tør alle udsatte områder af håndstykket af med spritservietter for at fjerne evt. rester af CaviWipes®.
DAMPSTERILISERING
Dampsteriliseringsprocessen er beregnet til at destruere smittefarlige mikroorganismer og patogener. Steriliseringsproceduren skal udføres øjeblikkeligt efter rengøringen og inden brug. Der må kun
anvendes FDA- (USA) eller CE-mærket (Europa) sterilisationstilbehør, så som sterilisationsposer og autoklavebakker. (Figur: 6.1)
1. Læg håndstykkets kappe i en separat autoklavepose med klæb.
2. Læg den på en autoklavebakken med papirsiden opad. Der må ikke lægges andre instrumenter oven på posen.
3. Stil bakken ind i autoklaven, og indstil cyklussen på 135 °C i minimum 15 minutter med en tørretid på 30 minutter.
4. Når cyklussen er afsluttet, tages bakken ud, og de steriliserede instrumenter stilles til tørring og afkøling. Håndstykket skal blive i sterilisationsposen, indtil den skal bruges, for at opretholde
steriliteten.
5. Håndstykket samles ifølge nedenstående vejledninger. (Figur 6.1)
1. Drej håndstykkets aluminiumskappe i retning mod uret for at tage den af. (Figur: 6.1. Indstilling: 1)
2. Tag aluminiumskappen af til rengøring og sterilisation. (Figur: 6.1. Indstilling: 2)
3. Der skal udvises ekstrem forsigtighed for ikke at beskadige LED-linsen. (Figur: 6.1. Indstilling: 3)
BEMÆRK: Den udvendige side af laserenheden bliver normalt ikke kontamineret af procedurer. Tastaturet og elektroluminescensdisplayet skal dækkes med en beskyttende, gennemsigtig afdækningsfilm,
der skal udskiftes mellem hver patient. Hvis den udvendige side af laserenheden bliver kontamineret, skal den aftørres mes CaviWipes® eller lignende, og derefter afdækkes med et nyt beskyttende
plasticlag.
DER MÅ IKKE sprøjtes desinfektionsmiddel direkte på laserenheden, da det kan beskadige det transparente elektroluminescensdisplay.
DER MÅ IKKE anvendes slibende materialer til rengøring af laseren eller displayet.
Laserspidsen må aldrig pege direkte på nogens ansigt, øjne eller hud, mens den udsender energi.
PROCEDUREMÆSSIGE ANBEFALINGER
VEJLEDNINGER
Følgende proceduremæssige vejledninger er kun ment som retningslinjer og er blevet udviklet baseret på oplysninger fra erfarne laseroperatører og -undervisere. Patientens anamnese skal altid
gennemgås for eventuelle kontraindikationer for lokalbedøvelse eller andre komplikationer.
Alle kliniske procedurer, der udføres med Gemini 810 + 980 diodelaser, skal foretages med samme kliniske evaluering og omhu som med traditionelle teknikker og instrumenter. Patientens risiko skal
altid tages i betragtning og forstås fuldt ud inden den kliniske behandling. Klinikeren skal kende og forstå patientens anamnese inden behandlingen.
INDIKATIONER
Det særlige formål med anvendelsen af Gemini 810+980 diodelaser er at fjerne og koagulere væv, især ved dental kirurgi, og sælges som et apparat til brug ved dental kirurgi i bløddelsvæv. De tiltænkte
brugere af dette apparat er alment praktiserende tandlæger, orale kirurger og ortodontister, som udfører indgreb, der involverer fjernelse eller koagulering af væv.
120

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Productos relacionados para Gemini 810 DIODE LASER

Este manual también es adecuado para:

980 diode laser

Tabla de contenido