Merit Medical WRAPSODY Instrucciones De Uso página 65

Tabla de contenido

Publicidad

BRUGSANVISNING
Indledende forberedelse
Vælg det relevante kar for at opnå adgang. Brug den relevante lokalbedøvelse. En perkutan
Seldinger teknik er foretrukket. En nedskæring kan udføres, når det er nødvendigt.
Når vaskulær adgang er opnået, indsættes et indføringshylster med ventil af passende
størrelse med henblik på indføring af WRAPSODY leveringskateteret.
Klargør en passende guidewire i henhold til dennes brugsanvisning, og før guidewiren over
læsionen under fluoroskopi.
Før placeringen af Merit WRAPSODY endoprotese skal læsionen prædilateres med perkutan
transluminal angioplastik (PTA) i overensstemmelse med producentens brugsanvisning.
Sørg for fuld udvidelse af ballonen i læsionen.
Efter tømning af angioplastikballonen skal resultaterne evalueres angiografisk.
Dimensionering og valg af WRAPSODY endoprotese
Vurder karret for at bestemme den nødvendige diameter og længde af WRAPSODY
endoprotese. Det anbefales at anvende den sunde kardiameter umiddelbart ved siden af
læsionen for at bestemme diameteren på endoprotesen. Brug tabel 1 til at vælge den mest
passende WRAPSODY endoprotese. Underdimensionering af WRAPSODY endoprotesens
diameter kan resultere i migration af enheden.
Længderne på WRAPSODY endoprotese, der er angivet i tabel 1, er nominelle. Ved
bestemmelse af længden på endoprotesen skal det bemærkes, at endoprotesen skal
overlappe det sunde kar mindst 1 cm ud over de proksimale og distale margener af læsionen.
Hvis flere enheder skal overlappes, skal de anbefalede tips følges:
Diameteren af enheder, der overlappes, må ikke afvige mere end 2 mm.
Hvis der anvendes uens enhedsdiametre, skal den mindre enhed placeres først, og
derefter skal den større enhed placeres inde i den mindre enhed.
For at sikre, at alle overlappede WRAPSODY endoproteser er i god overensstemmelse
med hinanden, anbefales det, at overlapningsafstanden er mindst 1 cm på tværs af de
enheder, der bruges.
Efterbehandling med udvidelse af den første WRAPSODY endoprotese bør udføres
før den anden enhed placeres. Derefter skal den anden enhed efterbehandles med
udvidelse.
Kontrollér udløbsdatoen på produktpakken. Hvis produktet er udløbet, må det ikke
anvendes. Sørg for, at pakken eller den sterile barriere ikke beskadiges – hvis der er skader
eller den sterile barriere er blevet kompromitteret, må enheden ikke bruges. Fjern den ydre
pose, og placer den indre pose (som er steril) på det sterile felt. Fjern forsigtigt indholdet
af den indre pose, og inspicer for skader som knæk, bøjninger eller anden skade. Hvis der
opdages nogen skade, må enheden ikke anvendes.
Før indsættelse af WRAPSODY leveringskateteret i indføringshylsteret med ventil, skal
det kontrolleres, at diameteren og længden af endoprotesen såvel som længden af
leveringskateteret er korrekte for den læsion, der behandles.
Indføring og placering af Merit WRAPSODY endoprotese
Når PTA før anlæggelsen er blevet gennemført, skal det sikres, at det tømte ballonkateter
fjernes, mens guidewirens position over mållæsionen fastholdes.
Sørg for, at den stive guidewire er 0,035" (0,889 mm).
Før WRAPSODY leveringskateteret føres ind i patienten, skal leveringskateteret klargøres.
Skyl først endoprotese-kapslen. Dette gøres ved at placere en finger for at lukke den distale
ende af leveringskateteret (se figur 3) efterfulgt af indsprøjtning af en steril hepariniseret
saltvandsopløsning gennem skylleporten (se figur 2). Se efter, om der er dråber af saltvand,
som kommer frem i samlingen mellem endoprotese-kapslen og spidsen, da dette vil
indikere, at endoprotese-kapslen er blevet skyllet med succes (se figur 3). Derefter skylles
guidewirelumen. Dette gøres ved at fjerne fingeren efterfulgt af indsprøjtning af steril
hepariniseret saltvand gennem skylleporten (se figur 3). Se om saltvand kommer frem i
enden af leveringskateteret. Til sidst skal den hydrofile belægning på leveringskateteret
fugtes med sterilt hepariniseret saltvandsopløsning for at sikre en jævn indføring gennem
indføringshylsteret med ventil.
Mens WRAPSODY leveringskateteret holdes så lige som muligt, føres "bagenden" af
guidewiren ind i spidsen på leveringskateteret (se figur 2). Sørg for at fastholde positionen
for guidewiren. Før forsigtigt WRAPSODY leveringskateteret gennem indføringshylsteret
med ventil ind i adgangskarret, mens den hydrofile belægning fortsat fugtes efter behov.
Bemærk: Hvis der opstår overdreven modstand, når leveringskateteret indføres gennem
hæmostaseventilen, skal leveringskateteret fjernes og inspiceres for skade. Må ikke
genbruges, hvis det er beskadiget. Sørg for, at diameteren på indføringshylsteret med ventil
er kompatibel med den ydre diameter på det pågældende leveringskateter (se tabel 1), og
at indføringshylsteret med ventil er fri for knæk.
Samling mellem
endoprotese-kapsel
og spids
Figur 3.
Dæk den distale spids
for at skylle endo-
protese-kapslen
Fjern ngeren
for at skylle guide-
wirelumen

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido